HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Et københavnsk officershjem i 1850’erne 383 og en avis, som udkom i den anledning; bogen hedder „Sort på hvidt“. Forbitrelsen steg fra dag til dag, og alt kom i oprør. Husarerne måtte rydde Kongens Nytorv, og broerne til slottet var spærret af soldater, som særlig ved Højbro angrebes voldsomt; et mindre hus blev nedrevet for med materialerne at bombardere militæret, og der sagdes at være kørt kanoner op på Slotspladsen. Om dette passer, ved jeg ikke, men der holdt vogne forspændt for i alle tilfælde at kunne føre grevinden i sikkerhed. Kongen ville ingen noget ondt, men hans slagskygge skulle væk. På Casino blev opført et stykke, „Grevinden og hendes søskendebarn“, omhandlende et løst, fransk fruentim­ mer, der svinger sig op til tronens fod — det gik aften efter aften for fuldt hus, og stemningen var mere end høj. Vi var der også, og min fætter, Oskar Lanng, som var i besøg, blev så optaget, at han ikke mærkede, at en gavtyv stjal hans galoscher. Lige efter jul blev fader angrebet af gigtfeber, så vor gamle, prøvede læge, Nutzhorn, forlangte en anden — han hed vist etatsråd Christensen — til medhjælp, og der måtte våges både nat og dag hos ham. Det var en svær tid for moder med store udgifter, og så os fire børn, men alt gik, som det skulle. En lille munter episode indtraf alligevel en dag. Mange kom jo og ville se til fader, og derfor var der slået en seddel op på døren om ikke at ringe for ikke at forstyrre ham, men så blev der engang banket så hårdt på døren, at Karen, som vi lige havde fået ude fra Frederiksberg Hospital, åbnede den og med en høj røst sagde: „Ved han ikke, at her er syge folk, siden han banker på som en anden tørvebonde?“ Hvad der ville være sket, vides ikke, for i det samme kom moder, som havde hørt Karens ikke blide stemme, og da hun så prins Christian, nejede hun, bad ham tilgive og træde ind. Karen blev mindst to gange så rød, som hun plejede at være, men prinsen sagde et venligt ord til hende og bad om at måtte lægge sin cigar i køkkenet. Da han havde erkyndiget sig om faders sygdom og atter gik, trådte han først ind til Karen og bad om ild til sin cigar; hun skulle, sagde han, ikke tænke på sin hårde tiltale, der jo var i den bedste hensigt for at