HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Et københavnsk officershjem i 1850’erne 379 gen, da vi flyttede til Århus. — Så døde den gamle oberst og blev begravet på Garnisons kirkegård, uden at vi vid­ ste nærmere derom, men da fader og moder atter rejste til hovedstaden, gik de en dag ud for at lægge en krans på den gamle vens grav, men kunne ikke finde den. Så gik de ind på graverkontoret og fik den fornødne vejled­ ning og fandt hvilestedet — en bar plet, kun med en numm erpæ l! Ingen af hans egne havde interesseret sig for nogen vedligeholdelse, og nu var hans minde blot et nummer. Major v. Hindenburg var også en jævnlig gæst — han havde to sønner, som var mine skolekammerater — lige­ så major v. Schalchow, begge af tysk afstamning, men gode, trofaste mænd mod konge og fædreland; Schal­ chow ville gerne leve godt og var ikke fri for at kunne kritisere, som når osten ikke smagte ham, og han da titulerede den „læderkæse“. Samtalen drejede sig jo mest om hæren og navnlig om Danevirkestillingens utilstræk­ kelige forbedring. I de dage arbejdedes der for anbrin­ gelse af blokhuse, som mentes at være sikre værn mod bomber og granater, men det bestred d’herrer bestemt. Jeg dreng forstod jo ikke meget, men når jeg jævnlig så ingeniørerne og artilleriet komme med deres 4-spændige blokvogne, læsset med 1 alen tykke bjælker, tildannet til at sendes til og opstilles i sikringsstillingen på Dyb­ bøl, så tænkte jeg, at når disse enorme bjælketage oven i købet blev dækket med jordlag, skulle de nok holde granaterne ude. Det skulle få år efter vise sig, at de gamle officerer havde ret. Af civile herrer erindrer jeg kun en grosserer L., bo­ ende i Stormgade, en lille elskværdig og fornøjelig tyk ­ sak med en flink lille frue. Grossereren var tredie mand i et ugentlig l’hombreparti, som skiftevis holdtes hos ham, kaptajn W. og hos os; fjerde mand leveredes af officerseleverne eller en og anden tilfældig. Det var vist rigtig fornøjeligt, da der spilledes meget lavt, og opvart­ ningen både var tarvelig og pæn. En episode, som ind­ traf hos grossereren, kan jeg huske, fader fortalte: Fru­ erne var i reglen ikke med, og fru L. var derfor gået til ro, mens mændene fortsatte spillet, men nogen tid efter går døren ganske stille op, og fru L. træder ind i nat­ dragt. Grossereren fik travlt med at gøre tegn til de an