HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

380 F. Elle Jensen dre, fruen gik i søvne og måtte ikke vækkes, og de fire herrer sad da også musestille, betragtende deres kort. Fruen stiler lige hen til det store pillespejl, retter lidt på frisuren, og medens hun med begge hænder griber i nat­ kjolen, siger hun: „Se så, nu tager jeg min saloppe (en da brugt aftenkåbe) på“, og idet hun går, slår hun nat­ kjolen op over hovedet og vandrer stille, som hun kom, ud ad døren. Det var jo en temmelig penibel situation, da fader rask og bestemt, som om han grundigt havde studeret sine kort, siger: „Ren nolo“. Almindelig sensa­ tion. Den nolo gav ni beter, men afledte aldeles tanken fra drømmesynet, der vakte megen moro hjemme. Om aftnerne rykkede vi ellers sammen om det runde bord med moderatørlampen; den var jo ganske vist et fremskridt fra tæ llelysene, men kunne dog kun oplyse for de om bordet siddende læsende og syende ved en på kuplen vel anbragt skærm, mens den øvrige stue lå i en for resten tiltalende behagelig skumring. Således sad vi en aften rundt om bordet, moder, jom fru Klee og jeg, mens min broder Christian sad og gyngede i gyngestolen med ryggen til døren uden at opdage fader, der kom ind ad den med en tændt glaslampe i hånden; den ramte han, så den faldt på gulvet og gik i stykker, og i et nu blussede et helt bål op på tæppet. Fader for ud i køk­ kenet, hvor der stod to fyldte vandspande, og jeg bag­ efter; Christian stod i en krog og hylede, moder og Klee på hver side af bålet og viftede med kjole og skørter, hvad jo bevirkede en livligere blussen i ilden, men så kom fader med vandspanden og råbte: „Flyt Dem, jom ­ fru !“ Idet hun vendte sig, sendte han spandens indhold mod flammerne, men kom til at ramme hende, så hun gik bagover og med et ordentlig bums satte sig midt i bålet, som derved aldeles slukkedes. Jeg var kommet med den anden spand, og for en sikkerheds skyld hev jeg den ind over hende — der kunne jo være ild i hendes klæder. Som en druknet mus, aldeles forfjam sket og snakkende tysk og dansk imellem hinanden, fik moder hende ind og omklædt. Godt gik det altså, ikke engang tæppet havde taget skade. Jeg må heller ikke glemme at nævne vor „gårdslave“ gamle Jens. Hver morgen kom en slavefoged med en flok slaver fra Stokhuset, og de fordeltes på de forskellige