HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

378 F. Elle Jensen en billig og uskyldig glæde. Hun endte sit liv i Vartov, hvor moder havde ret til at belægge en seng; den fik gam le Schmidts, da hun kun dårligt kunne gå rundt mere. Sit gravvers havde hun skrevet; på hendes sten skulle der stå: „Morgenstund var hendes fryd, når hun hørte gøjens ly d !“ — Så havde vi også i længere tid en af eleverne, en overordentlig dygtig og flink artilleriun­ derofficer, Peters, han var blevet tungsindig eller noget sær, og fader tog sig meget af ham; han spiste ved vort bord hver dag, til han kom sig. Torsdag var kål og flæsk på spisesedlen, fredag en for mig gyselig ret, melpap, til formad, en meldyppelse, så­ dant noget, som man klistrer tapet med, og derefter klip­ fisk, løverdag øllebrød og pandekager, to pr. mand. Til aften var traktementet ganske som om morgenen, dog fik vi pålæg på maden. Da kom der jævnlig besøg, mest officerer, der drak the med os og fik det, vi havde at byde, men gerne en solbærtoddy bagefter; fader lavede hvert år et lille anker med solbærrom, den var dejlig og betragtedes som et ufejlbarligt middel mod forkølelse, når selve gamle læge Nutzhorn ikke kunne magte den. Jeg skal lige nævne nogle af disse stadige aftengæster. Der var nu først faders gamle ven, oberst de L. ved jyd- ske dragoner, „røde Per“, som han også kaldtes, under­ sætsig, kraftig bygget og med rødt hår og skæg, ingen absolut skønhed, men soldat fra top til tå og med en stemme, som kommanderede han et helt regiment; ham holdt jeg meget af, og han gav sig gerne af med mig. Han var ivrig jæger og havde meget at fortælle, og så havde han en mærkelig vane: Altid havde han en lille saks i vestelommen, og når han blev ivrig, tog han den frem og klippede, så i håret, så i skægget, lidt her, lidt der, så hans hår og skæg nærmest sad i totter; kort var det altid. Bagefter var det let at se, hvor obersten havde leveret slaget, der var rødplettet. Samme oberst havde een søn og tre døtre, og disse sidste forvoldte ham den rasende sorg at gifte sig med aldeles vulgære navne; da den sidste gjorde det, slog han i bordet og erklærede: ..Sådan nogle fyre skulle f ikke have navne, men numre, så man kunne kende dem fra h inand en !“ Ja, noget fornøjeligt hjem havde han vist ikke, enkemand var han, og børnene gik deres veje — sådan var stillin