HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 345 Når foretagendet ikke satte sig varigere spor, skyldes det de uheld, der forfulgte anstalten, først og fremmest de mange epidemier, der forstyrrede og fordyrede driften, og især det omsving i statens finansielle forhold, der tvang kronen til først at reducere anstalten og siden at nedlægge den helt. Men selve manufakturet var kun een side af den rolle, der var tiltænkt tugt- og børnehuset i Danmarks økono­ miske udvikling. Den anden og ikke mindre væsentlige var uddannelsen af håndværkere, der kunne befordre tekstilhåndværkene overalt i riget og tillige være kronen til støtte i kampen mod lavsvældet. I denne henseende svigtede anstalten tilsyneladende ganske. Det er omtalt, at der i hele perioden 1620— 49 kun færdiguddannedes ialt 630 håndværkere i børnehuset. På grundlag af dette tal alene kan man naturligvis ikke drage nogen slutning om børnehushåndværkets betydning for tekstilfagenes udvikling uden for anstalten. Men det lyder unægtelig ikke godt, når kongen i 1640 måtte forbyde rentemestre­ ne at købe klæde i København, fordi det, der blev lavet uden for børnehuset, var af for ringe kvalitet .238 De børnehusuddannede håndværkere formåede på trods af den støtte, de også efter deres løsladelse fik af rentekam­ meret, ikke at gøre sig gældende. Dette fremgår også ty­ deligt af, at en del af de fag, der undervistes i, og den teknik, der anvendtes i børnehuset, ikke kom i anven­ delse uden for anstaltens mure. Dette gælder f. eks. bom­ uldsspindingen, der først „genopdages“ langt senere, og den praktiske skotrok, der trods sine ubestridelige for­ trin så vidt vides aldrig kom i brug blandt almindelige håndværkere. Som „håndværksseminarium“ blev børne­ huset en utvivlsom fiasko. Heller ikke som resocialiseringsanstalt for løsgængere havde anstalten succes. Landevejens folk viste sig gan­ ske uegnede ved rok og væv. Det er påpeget, at de voksne