HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

346 Olaf Olsen løsgængere meget hurtigt udskiftedes med børn, og at der siden 1620 ikke optoges en eneste mandlig løsgænger, skønt tugthuset oprindelig var oprettet til disse. Som kvindefængsel — det eneste i riget — havde tugthuset derimod en vis begrænset betydning, især for kampen imod prostitutionen. Langt den overvejende del af lemmerne — fra 1621 90— 95 % — var børn, som i seks eller syv år sku lle lære håndværk derinde. I perioden 1621— 49 tilbragte 4500— 5000 lemmer ialt ca. 14000 år 239 i tugt- og børnehuset. I praksis var den gennem snitlige interneringstid således knapt tre år. Dette skyldtes såvel den store dødelighed som det paradoksale forhold, at anstalten satte et stort antal uudlærte børn på gaden og således selv skabte nye løsgængere. En del købstæder fik ved indsendelser til børnehuset fra tid til anden befriet sig for den fattigste del af det opvoksende proletariat, men da det for hele riget drejede sig om lidt over 100 børn årligt i de 44 år, anstalten eksisterede, kan betydningen ikke have været overvæl­ dende. En middelstor pest formåede såmænd på få må­ neder at gøre kål på lige så mange fattige børn, som børnehuset optog i hele sin levetid. Derimod fik anstal­ ten utvivlsom t en ikke ringe indirekte betydning ved, at fattige forældre for at undgå, at deres børn sendtes til børnehuset, bestræbte sig kraftigere for at skaffe bør­ nene en beskæftigelse, end de ellers ville have gjort. Både som håndværksskole og stormanufaktur var tugt- og børnehuset ikke så lidt af et storslået eksperiment. Et forsøg på ved hjælp af nye metoder at løse et bræn­ dende socialt spørgsmål parredes med bestræbelserne for at skabe en dansk tekstilindustri og ophjælpe dansk håndværk. Og selv om resultatet langt fra blev det til­ stræbte, hverken i den ene eller den anden henseende, så