HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

344 Olaf Olsen ristisk, at kronen nok ydede tilskud dertil, men samtidig sørgede for selv at stå uden økonom isk risiko i foreta­ gendet. Fandt kronen det således af sociale årsager formåls­ tjen ligt at etablere børnehuse, var interessen for dem som storindustrielle anlæg dog ganske forsvundet. Chri­ stian IV’s manufakturpolitik havde været kostbar og ma­ nede til forsigtighed. En statslig tekstilmanufaktur syn ­ tes da heller ikke at være særlig påkrævet. På landet gjorde man selv det vadmel og lærred, man havde brug for. Kun hæren, adelen og borgerskabet anvendte det fa­ brikgjorte klæde, der således havde et ret begrænset, men til gengæld ganske fordringsfuldt marked. Christian IV’s tugt- og børnehus havde i nogen udstrækning sørget for hærens forsyning — adelen og borgerskabet nåede børne­ husklædet kun i ringe grad ud til — men kronen kan næppe siges at have haft større glæde af at frem stille hærens klæde selv. Det blev på grund af driftsformen og den manglende industrielle erfaring en alt for dyr vare, og da tekstilimporten i forvejen kun havde et for­ holdsvis beskedent om fang ,237 ville man uden at belaste importen synderligt kunne indføre også hærens forbrug og derved spare ret betydelige summer. Over for den udenlandske tekstilproduktion, især den engelske, var børnehusmanufakturet ikke konkurrence­ dygtigt. Men man kan ikke af denne grund karakterisere foretagendet som m islykket. At man ikke kunne hamle op med en århundredgammel udenlandsk klædeindustri, der havde tradition og erfaringer i ryggen og store kapi­ taler til sin rådighed, er i ingen henseende forbavsende. Tugt- og børnehuset var Danmarks første storindustri­ elle foretagende. Det blev bogstaveligt talt bygget op på bar bund, og trods den dårlige arbejdskraft lykkedes det efterhånden at etablere en betydelig produktion af tildels endda gedigne varer. Dette var i sig selv en stor bedrift.