HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 343 Selve tugthuskomplekset fik lov at stå tomt vinteren over, men solgtes så i marts 1650 til hofapoteker Samuel Mejer for 17000 rd l .229 Køberen var en af kronens store kreditorer. Han havde på dette tidspunkt 54000 rdl. til gode ,230 og det er meget muligt, at købet ikke skete helt frivilligt. Frederik III havde som bekendt en egen måde at skaffe sig af med den gæld, han havde arvet fra sin fader. Tugthusets nedlæggelse havde vistnok udelukkende finanspolitiske årsager. Kronen ønskede ikke mere at være bundet til at udrede det betydelige årlige under­ skud ,231 som en anstalt af denne art måtte give, og for den slunkne statskasse var det desuden højst velkom­ ment, om man ved salg kunne frigøre den kapital, der var investeret i tugthuset. Det sociale formål, tugt- og børnehuset havde haft var dog ikke gået i glemmebogen. I 1646 var der oprettet et børnehus i Bergen .232 Året efter omtales et tugthus i Trondhjem, hvor omløbende kvindepersoner skulle op­ drages til håndværk .233 Og da borgemester og råd i Kri­ stiania i 1648 ansøgte Frederik III om tilladelse til at oprette et børnehus, hvor „børn og ungdom, en part fat­ tige og forarmede, en part løsgængere“ kunne opfostres — altså ganske de samme retningslinier som i vort bør­ nehus — fik de ikke blot tilladelsen, men ydermere 5000 rdl. til hjælp dertil af kirkernes midler, „efterdi vi det meget nødigt og nyttigt udi sig selv er agte “ .234 Kronen var altså stadigvæk interesseret i børnehuse, men de an­ stalter, der oprettedes i dette tidsrum, var ganske små, og de administreredes og finansieredes lokalt. Dette gæl­ der såvel de norske anstalter som børnehuset i Ålborg, der er fra 16 5 0,235 og da der i 1662 oprettedes et større børnehus på Christianshavn ,236 der i realiteten overtog den sociale arv fra Christian IV’s anstalt, er det karakte