HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 3 3 3 1000 speciedaler årligt.203 Som en udløber af denne aftale sluttede Sperling 23. ju li 1638 kontrakt ined børnehusets badskær Michel Daleman om levering af plastre m. v. Denne kontrakt har sin særlige interesse ved at fast­ lægge grænserne mellem lægens og badskærens arbejde — et spørgsmål, der ellers nok kunne volde uenighed. Det hedder i kontrakten, at det var badskærens opgave at behandle friske som gamle sår, svulster og bylder, benbrud og forstuvninger, samt hvad ellers der kræves af en kirurg, undtagen mund- og halssvulster, som Sper­ ling selv ville tage sig af tillige med den medicinske pleje, der helt tilkom lægen.204 De kloge koner, der i de første år havde spillet en af­ gørende rolle i tugthusets sygepleje, var der ingen plads afsat til i lægens og badskærens kontrakt. Helt forsvandt de dog ikke. I Helsingør var der 1637 afsagt dom i en sag mellem en badskær og en gammel kone, der fuskede i faget. Konen fik strengt tilhold om at holde sig fra friske skader, benbrud og andet, der rettelig tilkom bad- skæren, men det siges også i dommen, at det ikke skulle være hende og andre forment „gamle skader at læge og hjæ lpe“, thi erfaringen viste, at folk, der var opgivet af badskæren, ofte var blevet hjulpet af andre.205 Det er den endnu levende m istillid til den autoriserede lægekunst, der fandt udtryk i denne dom. Og den kvinde, der 18. juli 1639 i tugthuset fik udleveret 3 % alen blårlærred, som hun sku lle bruge til at hjælpe to blinde børnehus­ drenge til deres syn igen,206 turde netop være et eksempel på, at hvad læge og badskær ikke turde binde an med, havde man da gudskelov de kloge koner til. Kongen selv så med streng kritik på børnehuslægernes arbejde. Den 28. februar 1634 bemærkede han i et brev til rentemestrene, at „den doktor derinde må ikke være ret flittig udi sin bestilling, mens man fornemmer, at der er en temmelig hob død derinde“.207 Den omtalte læge