HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

3 3 2 Olaf Olsen kureres og forebygges.198 Måske har denne sygdom været skurv. Men det kan også have været „onde ben“, og „ud­ vortes skade i benene“ (fna t? ), der fra slutningen af 1630’rne med stigende hyppighed optræder i regnska­ berne. Otto Sperling skriver om sin hjemkomst til børne­ huset i april 1641 efter en udenlandsrejse, at der i hans fraværelse ingen sm itsomme febre havde været, men kun „den ordinære skabethed“, mod hvilken der var brugt indvortes og udvortes medikamenter.199 Da det må anses for usandsynligt, at der er anvendt indvortes medicin mod skurven, sigter dette vel til de onde ben. I tugthusets første år var sygestuerne kun ganske små. En del af de patienter, hvis sygdom krævede sengeleje, sendtes ud i p leje hos borgerkoner i København. Der blev de behandlet af konerne selv eller af en badskær. Det hændte også, at badskæren selv tog syge børn til sig, og i 1609 helbredte selveste mester Caspar Scharprichter tre drenge af tugthuset.200 Først efter anstaltens reorga­ nisation 1620 kom der ordnede forhold i sygeplejen. In­ ventarierne viser, at der indrettedes større sygestuer og en særlig pestilens-stue for børn, der var angrebet af sm itsomme sygdomme. Fra begyndelsen havde der været knyttet en badskær til tugthuset, og senest 1617 fik også en læge bestilling ved anstalten.201 Tugthusordinansen 1621 bestemte, at tugthusets læge foruden at besøge de syge sku lle føre tilsyn med udspisningen og dirigere bad- skæren, der såvel skulle kurere de syge som sørge for de raske „med klippen, laden, toen, baden nogle gange om måneden“ (§ 11). På grund af de mange epidemier var børnehusets me­ dikamentforbrug meget betydeligt, og da apotekernes priser var ganske pebrede, kunne regningen herfor løbe helt op på 2000— 2500 rdl. årlig.202 Otto Sperling, der var m indst lige så dygtig i pengesager som i medicin, påtog sig imidlertid i 1638 selv at levere medicinen for