HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

334 Olaf Olsen var dr. Henrik Paaske, der ellers var velanskrevet, og som da også forblev i embedet til sin død 1636. Skarpere er kritikken af dr. Ambrosius Rode, der efterfulgte Hen­ rik Paaske. I et brev 15. december 1636 pålægger kongen rentemestrene at undersøge, om man kan finde en anden læge til børnehuset. Skulle det være nødvendigt at byde den nye læge en større løn, da måtte det ske, skriver kongen, thi de penge var vel stedte. Forstanderen havde nem lig meddelt ham, at Ambrosius Rode „curerer bør­ nene derinde, at de efterhånden kommer hen ad kirke­ gården, uanset at, Gud være lovet, endomstund derinde ingen pest grasserer“.208 Også Otto Sperling blev udsat for kritik og afskediget,209 men denne affære havde en politisk baggrund — Sperling var nært knyttet til Korfitz U lfeldt — og det er tvivlsom t, om der med føje kunne rettes bebrejdelser mod Sperlings embedsførelse. I det store og hele valgtes børnehuslægerne blandt de mest ansete læger i København, og børnene sku lle sådan set være i gode hænder. Men selv de dygtigste læger stod magtesløse over for de voldsomme epidemier, der i 1620’rne og 30’rne hærgede i København. D isse epide­ mier, der gik under fæ llesnavnet „pest“, er mærkeligt nok aldrig gjort til genstand for en moderne med icinsk­ historisk undersøgelse, omend der foreligger et ret bety­ deligt kildemateriale. Men det må anses for givet, at der ikke blot var tale om egentlig pest, men også om tyfus-, dysenteri- og koppeepidemier. Benævnelser som „blod­ gang“, „blodsot“, „tarm løb“ etc. kunne tyde derpå. Den første alvorlige epidemi i tugthusets levetid kom til Danmark i 1619 efter mange års relativ stilstand på det epidem iske område. I København lukkede un iversi­ tetet — altid et sikkert tegn på, at pesten var kommet — og uden for Nørreport oprettedes et pestsygehus.210 Fra august 1619 omtaler tugthusregnskaberne jævnligt „de syge uden Nørreport“, og en betydelig del af lemmerne