HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 3 3 1 stanken dog så stærk og gennemtrængende, at den bed selv i borgernes forhærdede næser. I 1551 befalede Gu­ stav Vasa, at hospitalet i Stockholm skulle flyttes fra Gråmunkeholmen til et mindre centralt sted, fordi „en mechtig ondh stanck kommer udi hele stadhen ther i Stocholm aff the Spetall“.196 Christian IV’s tugt- og børnehus lugtede næppe stort bedre. At urenligheden fulgtes af utøj og rotter, siger sig selv. Regnskaberne giver adskillige meddelelser om, at der bliver „renoveret for Utøigt“, og også rotterne, der op til moderne tid har været en af byens store plager, hærgede i tugthuset. I februar 1622 „fordærvede og søn- derskar“ de således ikke mindre end 81 fåre- og lamme­ skind, der var hængt til tørre på loftet, og Hans Her- mandsen Rottefanger blev engang imellem betalt for at have lagt rottepulver og „bortvist“ rotterne fra adskillige steder i anstalten. Foruden utøj og rotter avlede urenlig­ heden særlige sygdomme, der blev karakteristiske for børnehuset. Dette gælder især skurv. Børnenes skurvede hoveder var gennem hele anstaltens levetid et særligt problem. Fra 1629 måtte der ligefrem ansættes en kvin­ de, Inger Jensen, der fik som eneste opgave at læge de angrebne hoveder. Hun kom ikke til at mangle arbejde. Alene i tiden april til december 1630 smurte og rengjorde hun 112 forskellige drenges og pigers hoveder, „som hav­ de været ganske fordærvede“.197 Som lægemiddel anvend­ tes i begyndelsen især smør og askelud — jfr. ordsproget om skarp lud til skurvede hoveder. Senere gik man over til at lægge beghuer på hovederne, hvilket vel nok var mere pinefuldt end gavnligt. 20. maj 1640 udgik der kgl. brev til Københavns syv mest ansete læger, deriblandt Oluf Worrn, hofmedikus Jacob Fabricius og børnehusets egen læge Otto Sperling, med befaling om at mødes og deliberere om, hvorledes den sygdom, der var gængs i børnehuset, bedst kunne