HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

330 Olaf Olsen Overalt i tugthuset var luften forpestet som følge af, at „hemmelighederne“ i gårdene tømtes rned lang tids mel­ lemrum. Natmanden kom vist nok som regel to gange om ugen, således som det var normalt i København, men det ses af regnskaberne, at han gerne nøjedes med at tømme en eller to af de hemmeligheder, der var mest fyldte, gerne 30— 40 vognlæs. De andre retirader blev ikke rørt. Ikke m indst som følge af denne fremgangs­ måde kan der ikke have været nogen behagelig odeur i gårdene, hvor børnene tilbragte deres fritid — og man forstår så udmærket godt, at det gode stærke Rostocker- øl, der ellers var bandlyst i tugthuset, blev hældt op i rigelig mængde til natmandens karle. Ikke blot tug t­ husets egne beboere, men også anstaltens naboer var plaget af den dårlige lu ft fra tugthusgårdene. Dette frem­ går tydeligt af nogle forhandlinger, der i 1623 førtes om bygning af en kloak fra tugthuset direkte ned til stran­ den. Ved denne lejlighed blev det pålagt rentemester Aksel Arnfeldt at forsøge at få det omkringboende bor­ gerskab til at yde tilskud til anlægget, bl. a. med den begrundelse, at de derved kunne opnå „for den onde stank og luft, som deraf ellers kommer, at kvit være“.191 Retfærdigvis bør det anføres, at hygiejnen på dette punkt ikke var bedre uden for tugthusets mure. Overalt i byerne herskede et efter vore begreber forfærdeligt gri­ seri. Et lille eksempel: i Malmø satte man sig i november 1608 for at fjerne den mødding, der i tidernes løb havde sam let sig i selveste rådhusets gård. I tre dage var fire vogne i arbejde, og da man endelig var færdig, var 166 læs urenlighed kørt bort.195 Købstadsfolkene, der var vant til byens særlige atmosfære, mærkede næppe en­ gang den dårlige luft, der trængte sig ud fra alle gårde og blandede sig med duften fra rendestenen, der gerne tjente til aftømning af skraldespandene. Men hvor der på eet sted var mange mennesker hobet sammen, blev