HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 329 selve indespærringen. Hvad den rigelige kost og den gode behandling opbyggede, nedbrødes af de elendige hygiej­ niske forhold, og gennem hele sin levetid led anstalten under en selv efter datidens forhold meget høj døde­ lighed. En stadig trusel mod sundheden var den store sam­ menstuvning af lemmerne. I det vidtstrakte tugthuskom­ pleks optog de egentlige beboelseshuse kun en ringe plads. Langt den største del af husene var opfyldt af værksteder, og selv om der i 20’rne og 30’rne blev ind­ rettet sovesteder i mange af værkstederne, var der altid meget overbefolket i beboelsesfløjene. Tugthusordinan- sen havde bestemt, at der i hver seng skulle sove to eller tre børn (§ 29), men inventarierne (1621 og 1625) viser, at tallet i praksis snarere var fire eller fem. Dette be­ kræftes af Otto Sperling, der en tidlang var børnehus­ læge. Han skriver i sine erindringer, at 3, 4 eller 5 drenge sov sammen, af hvilken grund de syge altid fik lejlighed til at sm itte andre.191 Tugthusordinansen pålagde fogden at drage omsorg for renligheden i anstalten. Børnene skulle have rene sengeklæder og skjorter så ofte som en gang om ugen, og der sku lle daglig røges med enebærtræ, bæreddike eller andet i alle kamre (§ 29) — et middel mod epide­ mier, der allerede anbefales i biskop Knuds bog om pesten.192 Selve rengøringen toges det ikke så nøje med. Portneren skulle sammen med to arbejdsfolk holde gårde og gemakker rene, dog undtaget pigebørnenes hus, hvor de kvindelige funktionærer skulle ordne det fornødne. Ingen af lemmerne måtte beskæftiges med rengøring (§ 16). Under disse forhold kunne rengøringen kun blive yderst mangelfuld, og Sperling noterer da også, at der altid var stor urenlighed og stank i sovekamrene.193 Men sovekamrene var ikke ene om at være plaget af stank.