HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

326 Olaf Olsen offentlig støtte, og som derfor for overhovedet at eksi­ stere måtte holde et meget stramt budget. De måtte spare, hvor der spares kunne, og kosten, der var den betydeligste udgift, blev naturligvis det felt, hvor der ramtes først og hårdest. Af samme grund var det for disse anstalter en livsbe­ tingelse, at arbejdskraften udnyttedes effektivt. Dette kunne ikke undgå at sætte sit spor på behandlingen af lemmerne. For at drive tempoet i vejret blev de overalt behandlet hårdt, ofte ligefrem brutalt. I England var det, som tidligere nævnt, hovedsagelig pisken, der drev værket. På kontinentet toges desuden adskillige andre strafferedskaber i brug over for arbejdsuvillige fanger. I det ovenfor omtalte tugthus i Frankfurt var der ikke blot p isk og kag, men også „tugtebænk“ (en slags gabe­ stok, hvori synderens hoved og arme fastlåses, medens han p iskes) og „ein Båhren-Kasten mit eitel scharpffen Ecken, darinnen man n icht bequemlich Stehen, Liegen, noch Sitzen kan“.184 I de hollandske tugthuse var behand­ lingen tilsvarende hårdhændet, men tillige præget af en raffineret ondskab, der næppe havde sit sidestykke an­ detsteds. Over for genstridige fanger, der ikke ville ar­ bejde, anvendte man i tugthuset i Amsterdam en „pæda­ gogisk“ straf. Synderen blev låst inde i en særlig celle, som der derefter ledtes vand til, og hvis fangen ikke gav sig til at arbejde — nem lig ved den pumpe, der var anbragt midt i rummet — ville han uvægerligt druk­ ne.185 Udover vandcellen fandtes bl. a. mørkekammer og kag, og på sam tidige billeder fra tugthuset i Amsterdam optræder en tugtebænk, der ikke blot fastklemmer hoved og arme, men også fødder186 og således gør fangen alde­ les værgeløs mod de slag, der hagler ned over ham. I Christian IV’s tugthus var forholdene anderledes. Der er intet, der tyder på, at man herhjemme har be­ handlet lemmerne så hårdt. Tugthusordinansen kendte