HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 325 huset, så stod den i skærende kontrast til den kost, som andre landes tugthuse trakterede deres lemmer med. I Frankfurt am Main skulle tugthuslemmerne ifølge et dekret alm indeligvis kun have vand og brød, og store „uærlige“ forbrydere skulle have endnu siettere kost,180 hvad det så kan være. Også i de engelske og hollandske tugthuse var vand og brød hovedretter. Et meget yndet og sikkert meget effektivt middel til at få genstridige og arbejdsuvillige fanger til at falde til føje var nedskæ­ ring og forringelse af kosten. I de engelske tugthuse sat­ tes kosten normalt efter arbejdsydelse.181 I Holland veg man ikke tilbage for at bryde modvilje med sult, og for at fremme processen lod man stundom en kurv med brød hænge op højt over hovedet på den genstridige.182 Også i Christian IV’s tugthus anvendtes afkortning i kosten som disciplinær foranstaltning. Ordinansens § 28 hjemler vand og brød som straf over for modvillige fan­ ger i „rasphuset“, men da der så vidt vides aldrig nogen­ sinde blev raspet i tugthuset, fik denne bestemmelse in ­ gen aktualitet. Vigtigere er det, at det bestemtes, at lem­ mernes ladhed og modvilje kunne straffes med arbejdets formering og afkortning i kosten. Dog måtte det påses, at de fik så meget, „som de til livsophold behøver“ ( §§13 og 28 ). Ved m issive 10. april 1623 udvidedes bestemmel­ sen derhen, at alle, der arbejdede i tugthuset, skulle have kosten udmålt efter deres arbejdes mængde, herfra dog undtaget „børn, som lærer endnu og intet arbejde kan gøre, der har på sig“.183 I sin endelige form virker be­ stemmelsen således som en humanere udgave af det en­ gelske tugthusprincip om kost efter arbejde. Når kostforholdene er så meget bedre i det danske tugthus end i de udenlandske, så skyldes det ikke mindst, at disse sidste i modsætning til Christian IV’s anstalt hovedsageligt var selvejende eller kommunale foretagen­ der, der dreves helt uden eller med kun ganske ringe