HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 327 4 straffe: kostens forringelse, arbejdets formerelse, for­ længelse af opholdet (kun for tugthuslemmer), og „straf på kroppen eller med ris“ (§ 28). Når sidstnævnte straf skulle bringes til udførelse, skulle fogden, kvinden (d. v. s. forstandersken for kvindeafdelingen) og den på­ gældende håndværksmester være til stede. Denne bestem­ melse er utvivlsom t ment som en beskyttelse for lem­ merne. I hvor høj grad den korporlige afstraffelse er anvendt i praksis, kan ikke afgøres. Arent Berntsen skri­ ver, at lemmerne var „under streng ave“.187 Hvad Arent Berntsen anser for streng ave, er ikke godt at vide, og det er tvivlsomt, om der skal tillægges denne bemærk­ ning nogen videre betydning. Arent Berntsen kom først til København i 1644, og hans bestalling som rådstue­ skriver er fra 1647.188 På dette tidspunkt var tugthuset kun en skygge af sig selv, og det, som Arent Berntsen ved at fortælle om anstalten iøvrigt, er mere præget af læsning af forordninger end af kendskab til praksis.189 Andre vidnesbyrd om behandlingen af lemmerne kendes ikke, men det taler til tugthusets fordel, at ingen af dets inventarier omtaler tugtebænke eller andre pinered­ skaber. Den meget omfangsrige tugthusordinans er i både ånd og bogstav udtryk for en stærk omhu for fan­ gernes vel. Og de forholdsvis mange børn og unge men­ nesker, der på deres fædres foranledning indsattes i tugt­ huset, kan vel tages som et bevis for, at man almindelig­ vis har betragtet forholdene derinde som gode —• nogen forældrekærlighed må man dog kunne regne med. På den anden side turde det være givet, at der en gang imel­ lem måtte skarp lud til for at holde styr på den hun- dredtallige skare gadedrenge, tiggerpiger og skarnskvin­ der. Men det er bemærkelsesværdigt, at disciplinen synes at være opretholdt uden anvendelse af den brutalitet, der herskede i de fremmede tugthuse. Den relativt gode behandling af lemmerne er vel nok