HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

320 Olaf Olsen Ulfeldts anvisning er udleveret 40 alen contrafeidug, 5 alen bredt, til Karl van Mander, kgl. m aj.’s contrafeier. Dette billede, der synes at være blevet færdigt året efter, er nu på det nationalh istoriske museum på Frederiks­ borg. Er in tet andet levnet fra tugthuset, så er dog Karl van Manders monumentale rytterbillede af Christian IV — og sandsynligvis en stor del af de øvrige bevarede male­ rier fra den tid165 — malet på tugthuslærred. Arbejdstiden i tugt- og børnehuset var for mestrenes vedkommende fra 5 til 10 formiddag og 12 til 5 efterm id­ dag166 — en for den tid ganske normal 10-tiiners arbejds­ dag. Alligevel syntes det ofte at volde mestrene be­ svær at møde til tiden. Den åbenbart mere morgenduelige Christian IV konstaterede i børnehusets første år ved selvsyn deres forsømmelighed.167 I 1636 var det galt igen, og kongen måtte true med, at de mestre, der ikke kom rettidigt til deres arbejde, ville blive sat i Blåtårn og ikke ladt ud igen, før de havde været derinde i otte dage.168 Børnenes arbejdstid angives ikke direkte, men det må formodes, at den er faldet sammen med mestrenes — uden disses opsyn kunne arbejdet næppe holdes i gang. I forordningen 2. november 1622 siges det, at børnene foruden deres m iddagstime skal have en halv time om formiddagen og en halv time om eftermiddagen som hvile­ eller legetime.169 Muligvis har disse legepauser været koncentreret om middagspausen, altså mellem 10 og 12, således at der var legetime fra 10 til 10y2, m iddagstime fra 10y2 til l i y 2 og atter legetime fra IIV 2 til 12. Men det er også tænkeligt, at der ved ordet „m iddagstime“ skal forstås den to timer lange middagspause. I så fald har børnenes arbejdstid været 1 time kortere end de voksnes. Tugthusordinansen beskæftiger sig udførligt med besp is­ ningen i tugt- og børnehuset (§ 3 0 ).170 Der gives heri en