HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 3 1 9 særlig del af børnehusets produkter er endnu bevaret og tilmed udstillet på museer. Børnehuset fremstillede nem­ lig lærred til brug for m a lere! Tugthusregnskaberne beretter ofte om fremstilling og udlevering af „contrafeidug“. Således modtager Pitter Isacksen (Peter Isaacs) i 1621 23 alen bredt contrafei- lærred til kgl. m aj.’s behov — måske de endnu bevarede loftbilleder i V interstuen på Rosenborg. Søren Kiær fik i 1622 og 1623 ialt 82 alen contrafeilærred. Der synes at være tale om småbleget hørlærred. Nogle gange nævnes det ikke, hvilke kunstnere der modtager lærredet. Men dette er heldigvis ikke den almindelige regel. Tværtimod opgives i en række tilfæ lde ikke blot kunstnerens navn, men også lærredets anvendelse. Jørgen Munich Contra- feyer får 28. januar 1632 40 alen contrafeidug, 3 alen bred, hvorpå han skal kopiere 10 contrafeier for kongen. Og den 23. oktober 1632 modtager Martinus von Steen- winkel Contrafeyer mere end 100 alen contrafeidug af forskellig bredde, at forbruge udi kgl. maj .s og dronnin­ gens gemakker på Kronborg. Den kunstner, der optræder oftest i regnskaberne, er Karl van Mander. 25. november 1631 fik han udleveret 10 alen, at bruge til hans fyrstelige nåde prinsens (Chri­ stians) contrafei udi sort. 23. oktober 1632 modtog han 10y2 alen til kongens eget contrafei. 4. november 1640 gjaldt det 24 alen, der skulle forbruges til „contrafeier, som på Frederiksborg skulle opsættes“. Og i årene 1640 —44 fik han gentagne gange udleveret store partier con­ trafeidug, men uden angivelse af formålet. Den 1. september 1642 skrev kongen til statholder Korfits Ulfeldt, at han havde i sinde at lade sig afmale til hest i fuld størrelse. Statholderen skulle derfor drage omsorg for, at der til dette formål blev gjort lærred på det store getou (væv) i børnehuset.164 To uger senere, 15. sep­ tember 1642, kan tugthusregnskabet meddele, at der efter