HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 321 ugentlig middagsplan, og der fastsættes en ration for den enkeltes kostforbrug. Ud fra en nutidsbetragtning virker m iddagsplanen mildest talt noget monoton, men for sam­ tiden, der var vant til en unuanceret kost, syntes den god og fornuftig. Arent Berntsen fandt planen så udmær­ ket, at han aftrykte den i „Danmarks og Norges frugt­ bare Herlighed“ med den udtrykkelige begrundelse, al læseren derved ville få lejlighed til „med hver dag sin bekvemme species at tilordne“.171 Om rationernes stør­ relse siger Arent Berntsen, at det er tydeligt, at de er sat til børns behov, idet der af øl, brød, kød, flæsk, fisk og sild ikke er beregnet så meget, som hvis der havde været tale om voksne, medens der på den anden side af f. eks. gryn, smør og ost er bevilget lige så meget eller mere, end der normalt gives til arbejderes og hoftjeneres sp is­ ning. Er Arent Berntsens vurdering rigtig, har forord­ ningens rationer således sikret en efter tidens målestok både god og rigelig forplejning. Men ét er lov, et andet som bekendt praksis. Fik lemmerne den kost, de havde krav på? Gennem de omhyggeligt førte ugentlige kostlister, der er bevarede blandt børnehusregnskaberne, er det muligt nøje at følge bespisningen. Kun på eet punkt giver kost­ listen ikke besked: kålen, der i datidens husholdninger var en ganske uundværlig vare, og som da også i tugt- husordinansen optræder i hver eneste dags spiseplan, føres der ikke regnskab over. Grunden er sandsynligvis dels den, at kål var en overmåde billig vare, som man ikke gjorde store anstalter af, og dels, at tugthusordi- nansen 1621 ikke angiver nogen bestemt ration for kålens vedkommende, hvorfor man næppe overfor revi­ sionen skulle svare for forbruget af denne vare. Kun for regnskabsåret 1634— 35 er tallet kendt: i løbet af året var der sp ist 324 tdr. grønkål og 10 tdr. surkål af 552 personer.