HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

318 Olaf Olsen ligt. På tysk findes det tilsvarende ord „Klosterlein- wand“,159 og det er sikkert heraf, den danske benævnelse er udledt. Det grove tugthusklæde, der den første tid spillede en dominerende rolle i tugthusets produktion, var utvivl­ somt en ringe, om end billig vare. Men ikke alt var lige slet. Når kongen 1609 lod selveste Johannes v. W ick, en tidlang kgl. contrafeier, levere 331 alen patroner på papir til tapetmageren på Helliggejst tugthus til at væve efter,160 tør det tages som et udtryk for, at tugthus-gobe­ linerne, der desværre er gået tabt, var en kvalitetsvare. Af regnskaberne ses endvidere, at der fra børnehuset leveredes en del tøj til den kongelige fam ilie. Hoffet mod­ tog ikke blot hverdagstøj, men også festklæder herfra. Således skrev kongen i 1641 om nogle klæder, som prin­ sesserne Christiane og Hedvig sku lle have til at bære ved et bryllup: „Var der noget smukt i børnehuset at bekomme, da havde jeg det h e lst“.161 Selv fyrstelige per­ soner kunne altså klædes standsmæssigt i børnehus-tøj. Ingen af Rosenborgs mange kongelige dragter fra Chri­ stian IV’s tid kan med sikkerhed henføres til tugthuset.162 En del stammer dog angiveligt fra det kongelige klæde­ kammer og kan således udmærket hidrøre fra tugthus- manufakturet. Heller ikke Nationalmuseets 2. afdeling besidder noget stykke, der kan udpeges som værende fra tugthuset. Københavns Bymuseum er ikke stort heldigere stillet, men ejer dog en tøj plombe af bly med Christian IV’s dobbeltkronede monogram på aversen. Denne plombe må stamme fra et af tekstilmanufakturerne og kan altså have hængt ved tugthusklæde.163 En gennemgang af de københavnske museer syntes således at vise, at alle minder fra tugt- og børnehuset enten var gået al kødets gang eller havde formummet sig så godt, at de ikke lod sig identificere med blot nogen­ lunde sikkerhed. Dog, helt så ilde står det ikke til. En