HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 317 havde bomulden sin danmarkspremiere i børnehuset, hvor den både spandtes og vævedes allerede 1606. Dette forhold er ikke meget påagtet. Et nylig udkommet værk om bomuldsspinderi anfører, at man først efter 1750 begyndte at spinde bomuld herhjemme,155 og den norske tekstilforsker Marta Hoffmann betragter det som tidligt, at der i 1729 blev oprettet et bomuldsspinderi i Sverige.156 Marta Hoffmann har derimod ret, når hun skarpsindigt slutter, at den såkaldte skotrok, der i Norge kendes fra det 18. århundredes tugthuse, må have været anvendt i de danske børnehuse i det 17. århundrede.157 Til Chri­ stian IV’s tugthus kom skotrokken, der mentes at spinde hurtigere og bedre end den almindelige hjulrok, den 30. april 1607. Hans Drejer, indvåner i København, leverede denne dag ifølge regnskaberne 5 „schotterocker“ å 2 da­ ler til brug for Niels Tripmager. Skotrokken anvendtes både til uld og bomuld — i den såkaldte bomuldsstue var der i 1625 ikke mindre end 49 skotrokke, af hvilke dog 5 var ubrugelige. Det må ligeledes bemærkes, at knipling optræder som stordrift i børnehuset med et halvt hundrede piger ved kniplepuderne på et tidspunkt, hvor tønderkniplingen endnu knapt eksisterede. Allerede i november 1611 for- færdigedes de første 40 alen kniplinger i tugthuset. De anvendtes til „kgl. maj.’s kraver“. Virkelig betydning fik kniplingen dog først efter reorganisationen 1620. Om kvaliteten af de varer, der fremstilledes i tugt­ huset, ved vi så at sige intet. Da huset kun i ringe grad producerede med den private handel for øje — hoved­ parten gik til hæren og hoffet — kendes forbrugernes reaktion overfor varerne ikke. Det er hævdet, at „klo­ sterlærredet“, der ifølge Nille i Holbergs Erasmus Mon- tanus (I, 4) er det bedste lærred, skulle have fået sit navn af tugthuset, der jo lå på det gamle Helliggejst- klosters plads.158 Dette er imidlertid ganske usandsyn