HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

316 Olaf Olsen Anstalten havde kun få faste funktionærer. I spidsen stod tugthusfogden, der var ansvarlig over for en af rentekammerets rentemestre. Desuden var der en forstan­ derske for kvindernes tugthus og pigeafdelingen, en skri­ ver og en skriverdreng, en portner, en kældersvend samt præst og badskærer, fra ca. 1617 desuden en læge. Under disse forhold kom børnenes opdragelse i alt væsentlig til at påhvile håndværksmestrene. Af disse, der ofte var indkaldte udenlandske — mest tyske og hollandske — håndværkere, var der under normale forhold en snes stykker. De håndværk, der praktiseredes i børnehuset, var først og fremmest knyttet til klædeproduktionen: der var uld-, linned-, bomulds- og silkevævere, vantmager, overskærer, possementmager, guldspinder m. v. Desuden var der håndværk, der producerede med husets eget forbrug for øje, såsom skræder, skomager, garver og nålemager. Sidstnævnte havde dog en ret betydelig „eksport“. En drejer tog sig af reparationer af væve og rokke. Ved alle disse håndværk sattes drengebørn i lære. Som tidligere nævnt beskæftigedes tugthuskvinderne med uldspinding og mændene med alskens grovere ar­ bejde, f. eks. hampebankning. For deres vedkommende var der ikke tale om noget lærlingeforhold. Børnehus- pigerne derimod, der enten kniplede, spandt bomuld eller strikkede strømper, blev betragtede som lærlinge i deres fag. Af inventarfortegnelserne fremgår det, at der ikke blot spandtes i pigeafdelingen, men også på vævevinkler­ ne, sikkert af de m indste drenge blandt lærlingene. I mange retninger var det et pionerarbejde, 20’rnes store tekstilmanufakturer og heraf især børnehuset ud­ førte. Dette gælder også i produktionsteknisk henseende. En lang række af de produkter, der fremstilledes i børne­ huset, var aldrig før forfærdiget i Danmark, og for andre produkter toges nye frem stillingsmetoder i brug. Således