HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

314 Olaf Olsen dene. Men det siges ikke i forordningen, hvor lang selve læretiden var. Fyrsten af Anhalt noterer imidlertid fra sit besøg i tugthuset 1623, at medens drengene var 7 år derinde, nøjedes pigerne med 6 år.153 Det er således sand­ synligt, at de kvindelige håndværk kun havde 3 års lære­ tid. Herfor taler også, at der i regnskaberne ofte optræ­ der „syvårsdrenge“, der skal løslades, men aldrig „syv­ årspiger“. For pigerne gjaldt ydermere den bestem ­ melse, at de kunne slippe før tiden, såfrem t nogen begæ­ rede dem til ægte. De kunne også gifte sig med børnehus­ svende, men måtte da — så vidt det kan ses — blive i børnehuset, indtil deres gemal løslodes eller „udfor- lovedes“, som det hed. Denne ægteskabsret synes dog mærkeligt nok ikke at være udnyttet i større omfang. Regnskaberne omtaler ialt kun tre tilfæ lde af giftermål. Efter løsladelsen var lemmerne forpligtet til um iddel­ bart at give sig i tjeneste hos en mester eller selv at nedsætte sig, at holde sig fra drukkenskab og lediggang, og til at søge kirke m indst en gang hver søndag, „med mindre han igen i børnehuset vil indtages og der for­ blive, indtil han kan vide sig selv at regere“ ( § 4 ) . Børn, der ved indsæ ttelsen ikke var så store, at de kunne sættes til et håndværk, d. v. s. under 12 år, skulle undervises af præsten og skolemesteren, tilsammen en time om dagen. Derudover sku lle de beskæftiges ved uld- og bomuldspinding (§ 1). De m indste børn slap dog helt for arbejde. Regnskabet 1640— 41 omtaler så ­ ledes 6 små børn, der „kun skal gå i skole og intet arbejde skal lave“. Der udleveredes ofte lædersko til små børn, der gik i skole. Da lædersko normalt kun blev givet til personer, der havde ærinder uden for tugthuset (f. eks. ligbærerne), kunne det se ud, som om i hvert fald en del af de smås skolegang er foregået ude i byen. De egentlige børnehusbørn — håndværkslærlingene — modtog også undervisning. Herfor sørgede anstaltens