HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 313 husporten (2 ), anstaltens hovedindgang. I denne port afleveredes børnene til tugthusfogden. Her tog de afsked med deres rejsevogtere, der ikke måtte betræde selve tugthusområdet,150 og trådte ind til en ny og fremmed­ artet tilværelse bag høje mure. Hvornår kommer vi ud igen? Det var vel nok den første tanke hos de nye lemmer, når portfløjene sluttedes og gik i lås bag dem. Tugthusordinansen 1621 indeholdt kun vage og uklare bestemmelser om opholdets varighed (§§ 24— 26 ), men dette forhold rettedes, da der et år senere — 2. november 1622 — udsendtes en særlig for­ ordning herom, „på det at nu enhver udi førbenævnte børnehus kan vide sin visse tid, og forældrene ikke skulle mene dem udi den agt i samme børnehus at indtages, at de der til evig trældom skulle bruges og undertvin­ ges“.151 Bestemmelserne i denne forordning, der forblev gyldig i hele tugthusets levetid, er klare og utvetydige. Drenge, der ved indsættelsen er 12 år eller derover, skal straks sættes til et håndværk. Efter fire års læretid skal de aflægge svendeprøve over for tre eller fire mestre, der udpeges af børnehusets „tilsynsborgere“.152 Såfremt prøven ikke bestås, skal drengene fortsætte endnu et år eller to i lære og dernæst atter gå til prøve. Efter aflagt svendeprøve skal de tilbringe tre år i huset som børne­ hussvende. Foruden kost og klæder skal der nu ydes dem en mindre pengebetaling, der dog først udbetales, når de forlader anstalten. Ved løsladelsen skal de des­ uden have en klædning med kappe, hat, sko, krave og skjorte, en måneds proviant samt, når de bosætter sig, et halvt års husleje betalt (§■§ 2— 3 ). En børnehusdreng, der skikkede sig vel i sit håndværk, kunne altså regne med at skulle opholde sig derinde i syv år. Ganske tilsvarende bestemmelse gjaldt for piger­ nes vedkommende (§§ 5— 6 ). Efter endt læretid skulle de tilbringe tre år i huset på lignende vilkår som sven