HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 303 serede i at komme af med børnene, og kilderne, der ofte omtaler indsendelser fra købstæderne, bringer langt færre meddelelser om børn fra landet. Der kan næppe herske tvivl om, at byerne, hvor den sociale elendighed ophobedes, hvor man havde overformyndere, der altid kunne udpege børnehuskandidater, og hvor det var langt lettere at pågribe børnene end på landet, var fyldigst repræsenteret i børnehuset. Med deres store befolknings­ overvægt må landdistrikterne dog også have gjort sig gældende derinde, især naturligvis i tiden umiddelbart efter de store kongelige udskrivninger. Børn, der havde begået kriminelle forbrydelser, indsat­ tes ofte i anstalten. I håndværksforordningen 1621 gjor­ des tugthus til straf for læredrenge, der nogle gange for­ løb deres lære .129 Denne bestemmelse, der har en uden­ landsk parallel i en amsterdamsk by-ordinans fra 1597,130 har sin naturlige forudsætning i tugt- og børnehusets funktion som håndværksskole. Den gentages ordret i de mange enslydende lavsskråer fra begyndelsen af 20’rne 131 og i Store Reces 1643.132 I de lavsskråer, der udstedtes i slutningen af 30’rne, siges det blot, at bort­ løbne læredrenge må pågribes og straffes efter kgl. maj.’s nådigste mandat, som det sig bør .133 Dette kan naturlig­ vis godt være tugthus, men denne straf synes aldrig at være kommet til udførelse, og det må betragtes som sandsynligt, at bestemmelsen er gledet ud på grund af manglende anvendelse. At den optræder i Store Reces, betyder intet — dette besynderlige lovsammensurium er i hvert fald for de sociale loves vedkommende meget lidt præget af praktiske erfaringer. En bestemmelse i artik­ lerne for Ribes frivillige fattigvæsen i 1630, der hjemler tugthus for stakkarle og skolebørn, der trods det nyind­ førte totale forbud mod betleri viser sig for godtfolks døre eller løber efter fremmede ,134 synes heller ikke no­ gensinde at være praktiseret.