HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

304 Olaf Olsen Derimod var det meget alm indeligt, at børn havnede i tugthuset for tyveri. Selv ganske små børn kunne ind­ sættes for denne forseelse. I Malmø havde to smådrenge, af hvilke den ene ikke vidste sin alder, og den anden var 9 år gammel, i 1641 stjålet en guldkæde. Den be­ stjålne krævede, at børnene sku lle straffes vederbørligt, d. v. s. hænges, men retten nøjedes med at dømme dem til tug thu s .135 Det hændte også, at retten dømte børn til døden, men at straffen ved kongens indgriben ændredes til tugthus. Således blev en 12-årig norsk dreng, der havde slået en karl ihjel, som havde haft „parlement“ med hans fader, forskånet på livet og sendt i tugt­ hu set .136 Ifølge forordningen 2. november 1622 måtte børne­ huslemmerne ikke anbringes sammen med dem, der var indsatte for uærlige gerninger .137 Fulgtes forordningens ord, måtte de børn, der var idømt tugthus som straf, anbringes enten blandt de voksne forbrydere eller i en særlig tugthusafdeling for børn. At det første ikke er til­ fældet, fremgår klart af tugthusregnskaberne. Men også den anden løsning er usandsynlig. Ganske vist forhindrer den helt vilkårlige anvendelse af ordene „tugthuset“ og „børnehuset“ i både kancelliets skrivelser og anstaltens regnskaber, at der på grundlag af disse drages bestemte slutninger om organisationsformen i så henseende, men en adsk illelse af børnene ville betyde, at anstalten fik ialt seks adskilte afdelinger, tre mandlige og tre kvindelige. En sådan opdeling ville være ganske uhensigtsmæssig, og den synes aldrig at være foretaget. Tugthusbørnene er derfor efter alt at dømme anbragt blandt børnehusets lemmer. Men behandlingen af de to grupper børn behø­ ver ikke at have været ens af denne grund. Tugthusbør­ nene var et så lille mindretal, at husets funktionærer må have været i stand til at huske dem fra børnehus