HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

302 Olaf Olsen Om de børn, der i 1636 tilsendtes fra Næstved, hedder det, at de kom i børnehuset, fordi deres forældre ikke var ved den formue, at de kunne holde dem til skole eller håndværk .123 Og Århus sendte gentagne gange børn til anstalten, fordi der i byen „findes en mængde fattige børn, som lægger sig efter betleri og derover vænnes til tyveri “ .124 I Køge udstyredes nogle af „de fattiges børn“ undertiden med sko og klæder og sendtes til børne­ hu set .123 Udvælgelsen foregik således i disse byer efter ganske de samme retningslinier som i Assens og Hel­ singør, og fremgangsmåden dér må sikkert kunne anses som typ isk for danske købstæder i det hele taget. Indsendelserne af børn fra landdistrikterne frembyder ikke slet så klart et billede. Oplysningerne herom er mere end sparsomme .126 Men når lensmanden på Hald i 1635 ansøger om at måtte indsende 30 af den store hob børn, der går om og betler i hans len ,127 så dækker denne be­ gæring sandsynligvis nogenlunde den kategori, der kom til børnehuset fra landet. Her havde fattigfolk ikke så svært ved at finde beskæftigelse til deres børn som i købstæderne. Kunne de ikke få arbejde andetsteds, så var det sjæ ldent helt umuligt for forældrene at holde dem beskæftigede hjemme. I hvert fald eksisterede køb- stædernes problem med de ørkesløse børn ikke i større grad på landet, og jagten på børnehuslemmer gjaldt der­ for næsten udelukkende tiggerbørn — både de, der af forældrene sendtes rundt for ved betleri at supplere fam iliens sparsomme indkomster, og naturligvis især de børn, der strejfede om på egen hånd eller i følge med voksne løsgængere. Såfremt der, som Gustav Bang hævder ,128 var forholds­ vis flere løsgængere på landet end i byerne, sku lle der være al grund for lensmændene til at fange børnene blandt løsgængerne og sende dem til børnehuset. Men lensmændene var ikke som borgerne personligt in teres