HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 301 det tydeligt, at de på egen hånd eller sammen med voksne løsgængere havde strejfet om i landet. Ofte var det ikke muligt for skriveren at skaffe præcise oplysninger om børnene. I mange tilfælde kender han ikke deres føde­ sted, andre gange må han beklagende tilføje, at barnet ikke ved, hvad hans far har heddet. En dreng, som var grebet i tyveri, kan han ikke få navnet at vide på. Om en anden, der i 1627 sammen med 6 andre kom til børne­ huset, hedder det kort: „den syvende dreng fik jeg ingen vidskab om“. Jep Broersen, der „har fulgt en blind mand en tid lang“, hører utvivlsom t ligeledes til løsgængernes kategori. Alm indeligvis blev de børn, der var indfanget i Hel­ singør med børnehuset for øje, uden al nåde ekspederet til København. Kun når forældrene hørte hjemme i Hel­ singør, havde de nogen mulighed for med held at rette indsigelse mod arrestationerne, men da børnene som nævnt for det meste var fremmede og ofte flakkede om uden forældre, var det sjældent, det kom til protester. Der kendes fra Helsingør kun 5 tilfælde, hvor børn, der var pågrebet af byfogden for at blive sendt til tugthuset, kom på fri fod igen .121 En af de løsladte var en dreng fra Stralsund. Det angives ikke, hvorfor han kom løs. Tre af børnene slap fri på den betingelse, at de blev sat i skole ,122 og den femte af de løsladte kom fri, da hans far lovede at holde ham til et håndværk. Omend det således kun sjældent skete, at børnene blev givet løs igen af den kommunale øvrighed, er det dog sandsynligt, at byfogdens og overformyndernes trusler om børnehuset ikke blot i Helsingør, men overalt i køb­ stæderne har fået forældrene til et anstrenge sig for at holde deres børn til skole eller håndværk. Og det er ikke utænkeligt, at den indirekte betydning, som børnehuset herved fik, langt overgik den sociale effekt af selve ind­ sættelserne.