HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

294 Olaf Olsen omtalte forordning om børnehuset fra 1622 siges, at „håndværkene med det samme her i riget kunne plantes og ind føres“, har vi sikkert her noget af det væ sentlig­ ste ved børnehusoprettelsen. Som et led i den ny mer­ kan tilistiske erhvervspolitik sku lle børnehuset gøres til en storstilet håndværkerskole. Oinend reglementet for børnehuset først stammer fra 1621, så kom huset dog til verden året før. Ved et m issive 18. maj 1620 fik lensmændene i Nørrejylland befaling til allevegne i deres len, både i købstæderne og i landsbyer­ ne, at opsøge og optage alle unge drenge og piger i alde­ ren fra 12 til 14 år, der løb omkring og betlede og aldeles intet havde at leve og ernære sig af. De indfangede børn sku lle sam les i Århus og Mariager, hvorfra de med skib skulle sendes til København .102 En tilsvarende ordre ud­ gik 5. oktober til Norges statholder Jens Juel i dennes egenskab af lensmand på Akershus .103 Lensmændene ud­ førte dette hverv nidkært, og 17. februar 1621104 var der allerede 259 fanger i anstalten, deraf i hvert fald 225 børn. Den reale tilgang var endda endnu større, thi i børnehusets første levemåneder døde der, som tidligere nævnt, ialt 93 personer derinde. 10 . september 1621 fik de sjæ llandske lensmænd ordre til at indsende et nærmere angivet antal pigebørn, ialt 50, fra deres len til tug thu set .105 Denne udskrivning er bemærkelsesværdig, fordi den ikke som de hidtidige nøjedes med at kræve tiggerbørn indsendt, men tillige tog sigte på de piger, som ikke betler, men blot „har så fattige forældre, at disse ikke formår at underholde dem eller lade dem lære noget“. Christian IV’s håndværker­ program omfattede også piger. løvrigt pointeredes det, at børn, der var krøblinge, eller som led af sm itsomme og farlige sygdomme, ikke måtte indsendes. Knapt en måned senere — 5. oktober — skete der en ny udskriv­ ning, idet borgemestre og råd i København fik besked