HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 293 arbejdet, at man foretrak dem fremfor de voksne lem­ mer og efterhånden i vid udstrækning udskiftede de voksne fanger rned børn. Det er ligeledes omtalt, hvor­ ledes der ved anstaltens reorganisation i 1620 jævnsides med tugthuset oprettedes et særligt børnehus, der fik plads i tugthuskomplekset ved Helliggejst og administre­ redes sammen med dette. Når en sådan opdeling foretoges, var det ikke for selve tugthusets skyld — driftsformen påvirkedes ikke af den ny tingenes tilstand — men for at give anstalten et bedre ry og derved fremme tilgangen af børn. I en forordning 2 . november 1622, der i meget lyse vendinger redegør for børnenes vilkår i børnehuset, og som var lige så meget agitationsskrif.t som lov ,98 hedder det, at adskillelsen skete, for at det for fremtiden ikke skulle kunne siges om børnene i anstalten, at de var opfødte hos dem, der var indsatte for uærlige gerninger. Om børnehusets for­ mål siges det i forordningen 1622, at det er oprettet, for at børn, der enten var forældreløse, eller hvis forældre var for fattige til at holde dem i lære, alligevel skulle have mulighed for at blive uddannet i et håndværk. Der ville samtidig blive draget omsorg for, at børnene lærte deres „børnelærdom“ (katekismus) og tillige læsning og skrivning. Trods forordningens utvivlsomme agitatoriske formål er det dog givet, at regeringen nærede et oprigtigt ønske om at skabe gode vilkår for de fattige børn, såvel i som uden for tugthuset. Både købstadsforordningen 1619,99 der oprettede overformynderembedet, forordningen om håndværksforhold 1621,100 der genoprettede lavene, og selve tugt- og børnehusreglementet fra samme år 101 giver udtryk for megen omsorg for de fattige børn og deres uddannelse. Denne omsorg er imidlertid ikke blot socialt, men også — som det tidligere er fremhævet — ikke mindst økonom isk betinget. Når det i en bisætning i den