HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

292 Olaf Olsen Med spindestuens lukning forsvandt i realiteten også Danmarks eneste kvindefængsel. Ganske vist fandt der både i 1648 og i tugthusets sidste leveår 1649 indsættel­ ser af kvinder sted — men et statsfængsel med en kapa­ citet på kun ti fanger nytter ikke stort, især når tilgan ­ gen som her udelukkende rettedes efter behovet for kvindelig arbejdskraft i tugthuset. I sine to sidste år eksisterede tugthusets kvindeafdeling således under de samme kår, som mandsafdelingen havde haft siden 1620. Der er tidligere gjort rede for, hvorledes en række sjæ llandske og skånske byer drog nytte af tugthuset ved at lade en del af deres løsagtige kvindfolk internere der. I denne henseende fik tugthuset en vis betydning for samfundet. Men derudover var kvindeafdelingens sociale effek t ikke stor. Når undtages begyndelsen af 1620’erne, da tallet var noget højere, oversteg tilgangen af kvinde­ lige fanger fraregnet de løse kvinder aldrig 5 om året — kun en ubetydelig brøkdel af de kvinder, der ved tingene idømtes straffe af anden art. Ansvaret for det pauvre resultat tilfalder i lige grad kronen, der nok havde oprettet kvindefængslet, men aldrig lod det få en sådan størrelse, at det kunne gøre nogen synderlig nytte, og købstæderne, der af kon­ servatisme, sparsommelighed og snæversyn hellere på gammel vis lod lovovertrædere sætte i halsjern, piske ved kagen og udjage af byen — eller satte bødlen til med sit sværd at gøre ende på det liv, der rettere burde være levet videre bag tugthusets mure. TUGTHUSBØRN OG BØRNEHUSBØRN. Det er allerede i det foregående fortalt, hvorledes der — skønt tugthuset oprindelig var beregnet for voksne løsgængere — næsten fra begyndelsen kom børn ind i anstalten, og hvorledes disse gjorde så god fyldest ved