HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 2 9 1 havde været nok til et firskillingsbrød, trak han pigen for retten. To soldater og en bøsseskytte bevidnede hendes skyld, og hun blev for sin forseelse sendt til tugt­ huset, „der ved arbejde og trældom at straffes som ved- bør “ .95 Ærlige kvinder, der ved misforståelser havnede i tugt­ huset, kendes der flere eksempler på. Næsten tragiko­ misk er beretningen om Kirsten Madsdatter fra Oslo, der i 1621 frivilligt var rejst med et stort hold børn til børne­ huset fra Akershus len for at tage vare på dem under rejsen. Da hun havde afleveret børnene, blev hun imid­ lertid selv indsat i tugthuset, og der sad Kirsten Norges, som hun kaldtes derinde, halvandet år, indtil kongen igennem 1622-fortegnelsen blev hende var og beordrede hende løsladt strak s .96 19. september 1647 fik tugthusfogden besked fra kan­ celliet om, at der for fremtiden ikke måtte være flere kvindelige fanger i tugthuset end de ti, der behøvedes „til at forrette, hvis der til husets fornødenhed forefalde kan “ ,97 d. v. s. til vask og reparation af børnenes klæder. Spindestuen, der på dette tidspunkt beskæftigede 15— 20 kvinder, måtte lukke, og fangerne derinde løslades. Denne indskrænkning skete sandsynligvis for at m ind­ ske det betydelige underskud, som anstalten til stadighed gav. Tugthuskvinderne var for kostbare for den slunkne statskasse. Det garn, som de spandt, blev uforholdsmæs­ sig dyrt, fordi deres arbejdsevne var ringe og tugthusets driftsomkostninger høje. Det var i øvrigt kun en mindre del af børnehusets forbrug af garn, der spandtes af tugt­ husets egne kvinder. Langt den overvejende del af ulden sendtes ud i forlag, det meste til „kvinderne uden Vester­ port“ og til Københavns eget børnehus, der tilsynela­ dende hovedsageligt beskæftigede sine lemmer ved spin- ding. Tugthuskvinderne ville derfor ikke efterlade noget større savn i anstalten.