HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

290 Olaf Olsen eller, såfremt dette ikke lod sig gøre, stå sin straf ud efter dommen, d. v. s. m iste sin hals! For alt i verden ville de panikslagne borgere af med Katrine Kruse. Kan­ celliet svarede med at pålægge Palle Rosenkrantz omhyg­ geligt at undersøge, hvorvidt det lovligt kunne bevises, at Katrine havde truet med at stikke ild på byen, og i så fald lade hende gribe og sende tilbage til tugthuset med besked om, at hun ikke mere måtte løslades .93 Hvor­ dan det videre gik i sagen, er ikke oplyst. Men den tillid, som man i Vordingborg hidtil havde næret til tugthuset, fik utvivlsom t ved denne lejlighed et alvorligt knæk. Løsagtighed, slem mund og tyveri er de forseelser, der optræder hyppigst i efterretningerne om tugthusets kvindeafdeling. Men de var langt fra de eneste forbrydel­ ser, der kunne medføre indsættelse i tugthuset — snart sagt alle tænkelige misgerninger var i årenes løb repræ­ senteret herinde. I flæng kan nævnes: hæleri, ildspåsæt­ telse og trusler herom, fosterdrab, falsk stævning, ulov­ lig øltap (smugkro), druk og dans i kirke, husning af fredløse etc. I flere mordsager, hvor rettergangen trak længe ud, anvendtes tugthuset som varetægtsfængsel for de formodede mordere og medvidere. Derimod blev aldrig nogen troldkvinde indsat i tugthuset, hverken som straf eller i varetægt. Man kunne ikke risikere, at de lærte deres kunster til de andre skarnskvinder derinde. En enkelt undtagelse er der dog. En 9-årig pige, Maren An- dersdatter, der sammen med en hel hob andre troldfolk havde forgjort kaptajn Niels Munks to børn, slap forme­ delst sin ungdom med at blive sat i tug thu set .94 Den besynderligste misgerning, der nogensinde straf­ fedes med tugthus, var vistnok den forseelse, som en tjenestep ige hos Peder Hjulmand i Helsingør i 1622 gjorde sig skyldig i. Hun havde „kastet et stykke dejg i et privet“. Peder Hjulmand opdagede dejgen og lod den optage ved en rakkersvend, og da det viste sig, at der