HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 281 mest rationelle og effektive straf over for de skøger og skarnskvinder, der huserede i byerne. Den urolige skip­ perstad Helsingør var vist den by, der indsendte det stør­ ste antal kvinder. Allerede ved mandtallet 1621 var Hel­ singør repræsenteret ved 6 voksne kvinder. I 1622-for- tegnelsen er tallet sunket til 5, men i den følgende tid bliver indsendelserne hyppigere, og alene i perioden no­ vember 1623— november 1624 indkom 9 voksne kvinder til tugthuset fra Helsingør .72 Man sku lle synes, at det måtte glæde statsmagten at se, hvorledes den ene skarnskvinde efter den anden ind- sendtes til tugthuset og derved forhindredes i at bedrive deres onde og utugtige gøremål. Men der var grænser for glæden. I hvert fald var den udvalgte prins Christian, der under faderens felttog i Tyskland førte regeringen, yderst m isfornøjet med de løse kvinders tilstedeværelse i tugthuset. Den 12. december 1625 — medens Christian IV lå i vinterkvarter i Rotenburg ved Bremen — måtte kansler Christian Friis love prinsen at befordre dennes befaling angående de „løsagtige kvindfolk, (der) fra alle steder i børnehuset indsendes, huset til stor forargelse og kgl. maj. til stor skade, efter at sådant folk intet kan fortjene, selv kosten, mindre klæderne og andet de koster “ .73 Denne korte notits, der er nedskrevet af rentemester Axel Arnfeldt, beretter desværre ikke, hvad prinsens be­ faling gik ud på. Om en indre reform i tugthuset kan der næppe være tale, thi i så fald havde befalingen sand­ synligvis været stilet direkte til rentemesteren, der havde ansvaret for anstaltens daglige drift, ikke til kansleren. Det må snarere antages, at prinsen har krævet, at der skulle udgå brev til købstæderne om at standse indsen­ delsen af løse kvinder. Noget sådant synes imidlertid ikke at være sket. Måske har Christian Friis ladet sagen drukne i kancelliet, måske har kongen fået den forelagt