HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

280 Olaf Olsen bøde, til 2— 3 års tugthus. I 1625 befaledes det, at utug­ tige kvinder fra Island sku lle sendes til København .66 En lensmand på Fyn fik 1636 ordre til at sende de kvindfolk i hans len, der havde begået lejermål 2 eller 3 gange, til tugthuset med deres dom .67 Og i en forordning 1635 hed­ der det, at gifte kvinder, der lovede tredieperson ægte­ skab, sku lle straffes med tug thu s .68 Denne bestemmelse gentages i Store Reces 1643 II. 5. 6.69 I årene 1622— 25 var tilgangen af utugtigt kvindfolk til tugthuset ret betydelig. Indsendelsen skete oftest uden forudgående forhandlinger, nogle gange dog ved kancel­ liets initiativ. Det hændte således, at lensmænd, der havde givet kancelliet meddelelse om anholdelser af løse kvinder, fik ordre til at sende de pågældende til tugt­ huset. I de fleste tilfæ lde ligner d isse sager ganske dem, der træffes i fortegnelsen 1622. En enkelt undtagelse er der dog. En ung pige fra Skiveegnen, der i sit fjortende år havde begået lejermål med sin søsters mand, blev for denne forseelse, der ansås for kætteri, dømt fra sin hals. Men kancelliet greb ind, og sikkert på grund af sin unge alder slap pigen med at blive sendt til tug thu set .70 Et andet tilfæ lde fra disse år bør også nævnes. Maren Hans­ datter, der var forstanderske i børnehuset — og dermed i tugthusets kvindeafdeling —• klagede til kongen over, at hendes ægtemand Gabriel lå i slem t og forargeligt lev­ ned med en kvinde ved navn Anne Abrits. Kongen resol­ verede i denne sag, at såfrem t Anne havde større skyld end Gabriel, sku lle hun indsættes i tug thu set .71 Hvorledes det endte, vides ikke, men man må virkelig håbe, at Anne Abrits undgik tugthuset — en mere ubarmhjertig straf end at blive overgivet til sin rivalinde på nåde og unåde kan næppe tænkes. Fra byerne, især de sjæ llandske, kom et stigende antal løse kvinder til tugthuset. Det er, som om købstæderne nu begynder at forstå, at indsæ ttelse i tugthuset var den