HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

2 8 2 Olaf Olsen og desavoueret sønnens beslutning. Man kan kun gætte. Men mest sandsyn ligt er det, at prins Christian selv hur­ tigt kom på andre tanker, thi allerede fire dage senere, 16. december 1625, udgik der med prinsens underskrift et åbent brev om den store uskikkelighed på Island, hvor en del kvindfolk lod sig beligge og ikke ville tilstå, hvem barnefaderen var. Sådanne kvinder skulle fra nu af, hed­ der det i brevet, sendes til København, for at de kunne få deres fortjente stra f .74 Denne straf kan dårligt være andet end indsættelse i tugthuset. Axel Arnfeldts memorial er interessant i mere end een henseende. Den viser, at selv om de løse kvinder sattes til det simp leste og enkleste arbejde i kvindeafdelingen, nem lig spinding, så var de genstridige og uduelige arbej­ dere, der nok måtte volde en fabriksherre bekymring. At de tillige sku lle være „huset til forargelse“, lyder paro­ disk i nutidens øren, men er måske ikke så mærkeligt, når man betænker, at tugt- og børnehuset på dette tid s­ punkt hovedsagelig fungerede som opdragelsesanstalt og håndværksskole for børn. Der var i 1625 i anstalten ca. 15 mænd og 40— 50 kvinder, hvoraf ca. 30 var indsat for lejermål. Men der var på samme tid ikke mindre end 5— 600 børn. Den grove tone og kivagtighed, der utvivl­ somt prægede livet i kvindestuen, og den genstridighed og modviilighed, der her blev husets embedsmænd til del, har sikkert haft højst uheldige virkninger på bør­ nene, der ikke var forvænte med underholdning og der­ for nok, trods lukkede og låste døre, har vidst at følge begivenhederne blandt tugthuskvinderne med nysgerrig­ hed og morskab. Omend der således var grund til med prins Christian at nære modvilje mod de løse kvinder i tugthuset, fort­ satte tilgangen jævnt de følgende år, kun modvirket af de store epidemier, der gjorde voldsomme indhug blandt fangerne. Hårdest ramtes børnene, men heller ikke de