HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 2 6 7 Men manufakturernes pludselige fremstød o. 1620 kan ikke være planlagt ved tugthusoprettelsen 1605. Den im­ pulsive og virkelystne Christian IV lagde ikke så lang­ fristede planer. — At tugthuset i årenes løb i stedse højere grad fik præg af manufaktur fremfor social in ­ stitution, er en ganske anden og i denne forbindelse' 1 uvedkommende sag. Den vigtigste af de biomstændigheder, der medvirkede til tugthusets oprettelse, lå sikkert i den betydning, som en sådan anstalt kunne få i kampen mod lavsvældet. Siden ca. 1580 havde regeringen ført en skarp kurs over for lavene, hvis monopolstilling havde uheldige følger for prisdannelsen og tilgangen til fagene. Denne kamp var hidtil ført med midler som udstedelse af frimesterskaber og ansættelse af maksimalpriser.23 I enkelte tilfælde havde kronen selv sørget for børns uddannelse i hånd­ værk — således satte kongen små piger i lære hos sin perlestikker24 — men dette gjaldt vistnok kun de mere sjæ ldne og luksusprægede håndværksgrene. Oprettelsen af et tugthus, hvor man i stort tal kunne uddanne hånd­ værkere uden om lavene, ville være et meget alvorligt stød mod de genstridige og velorganiserede lavshåndvær­ kere. TUGTHUSLEMMERNE. Den 7. oktober 1605 fik Københavns statholder, Breide Rantzau, befaling til at pågribe så mange mands- og kvindespersoner, han kunne overkomme, både i Køben­ havn og andetsteds, som „omløber at tigge og trygle og ikke med deres hænders arbejde vil fortjene deres føde“, og indsætte dem i tugthuset.25 Breide Rantzau havde let spil, thi i København var løsgængerne talrige som fluer i en kostald, og snart strømmede fangerne til det gamle farveri i Farvergade (på det nuværende Vartovs