HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

2 6 6 Olaf Olsen stade. Kun på det sociale område havde de et fælles problem: løsgængerplagen, der overalt havde nået et så­ dant omfang og vist sig så immun over for de tradi­ tionelle modforholdsregler, at enhver regering, selv den mest konservative, måtte søge nye veje til løsning af problemet. Men også andre faktorer medvirkede til oprettelsen af tugthuset. Anstalten var ikke blot et fængsel, men tillige både manufaktur og håndværksskole, og den bør derfor også betragtes i relation til Christian IV’s industri- og lavspolitik. I sine første regeringsår havde Christian IV oprettet en række metalmanufakturer, hvoraf de vigtigste var værkerne ved Helsingør.21 Formålet med disse var først og fremmest at gøre m ilitæret uafhængigt af den både kostbare og usikre våbenimport. Tugthuset var Christian IV’s første civile manufaktur, men de varer, der produ­ ceredes i anstalten, blev for størstedelens vedkommende afleveret til det kongelige klædekammer, hvilket i reali­ teten vil sige til hæren og flåden. Det er derfor meget sandsynligt, at den gamle tanke om kronens selvforsy­ ning har virket befordrende på tugthusplanerne. Heri har vi sikkert hovedårsagen til, at tugthuset på tværs af al tidligere tugthus-sk ik oprettedes som sta tsin stitu ­ tion. Om end tugthuset ret hurtigt blev et ganske anseligt manufaktur, så er dets oprettelse dog hverken et led i eller indledningen til en egentlig m erkan tilistisk manu­ fakturpolitik. Dette ses måske tydeligst af, at tugthuset i mange år var en ener på de civile manufakturers om ­ råde. Først o. 1620 sker der et industrielt opsving, hvor en lang række manufakturer grundlægges under kongens ivrige medvirken og støtte.22 Denne griinderperiode — th i andet og mere var det ikke — satte naturligvis også sit præg på tugthuset, der udvidedes meget betydeligt.