HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

268 Olaf Olsen p lads), som kongen kort forinden havde erhvervet,20 og som i al hast var blevet indrettet til tugthus. Den store tilstrømning gjorde det snart klart, at far­ veriet var for lille og for ringe til sit nye formål. In sti­ tutionen måtte søge en velegnet residens. Den fandt man i det gamle Helligåndshospital. I jun i 1606, endnu før skødet, der overdrog denne ejendom til kronen,27 var udstedt, modtog det nye tugthus sine første fanger, og de ældste tugthusregnskaber28 viser, at „det nye tugthus ved H elliggejst“ var belagt med mandlige fanger, medens tilsyneladende alle piger og kvinder var blevet tilbage i „farveriet“. Det var dog ikke meningen at opretholde to adskilte tugthuse som i Amsterdam. Efterhånden som murerne og tømrerne fik arbejdet fra hånden, rykkede kvinderne ind i de ombyggede og istandsatte huse ved Helliggejst, og 1613 omtales farveriet for sidste gang i regnskaberne. Noget mandtal over tugthusfangerne findes ikke fra tugthusets første år, men på grundlag af de mangeartede oplysninger i regnskaberne kan det anslås, at tugthuset i sit første leveår har haft 50— 75 fanger. 1606 er tallet steget til ca. 100, i 1607 til ca. 150, og det samme om­ fang må belægningen antages at have haft i 1608. I 1609 skete der påny en udvidelse. Ved årskiftet 1609/10 må der have været ca. 200 fanger beskæftiget derinde, og i det følgende tiår indtil den af pesten forårsagede lukning 1619 blev dette tal næppe overskredet synderligt. Belæg­ ningen havde, trods en forøget produktion, i denne pe­ riode en nedadgående tendens og varierede skønsvis mel­ lem 100 og 200 personer. Produktionsstigningen kan kun forklares ved bedre uddannelse af arbejderne, mere ra­ tionel drift og større rutine. Udskrivningen 1605 tog udelukkende sigte på voksne løsgængere. Den næste udskrivning, der fandt sted 26. jun i 1609, var en befaling til lensmændene i Jylland ,