HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 265 tvangsarbejde. Det skete o. 1570 med oprettelsen af tvangsarbejdsanstalten på Bremerholm,16 i næsten 200 år „alle vanartede og onde menneskers forskrækkelse“.17 Heller ikke dette formåede at kvæle løsgængeriet. For at betone situationens alvor og i den hensigt at skabe betlerlove, der virkelig ville blive respekteret, udsendte Frederik II i 1587 en særlig betlerreces,18 hvori den hid­ tidige tiggerlovgivning sammenfattedes og komplettere­ des. Såfremt denne lov var blevet holdt — hvad den na­ turligvis ikke blev — ville tiggerens vandring gennem landet være blevet en rejse fra kag til kag! Med Christian IV’s tiltræden som regent 1596 kom der nyt initiativ ind i kampen mod løsgængerne, der nu i vid udstrækning indfangedes til tvangsarbejde ved kongens store byggeforetagender. Disse fæstningsarbejdere mod­ tog en mindre pengeløn for deres arbejde, og når vin­ teren standsede byggeriet, fik de udleveret en klædning til 2% dalers værdi og blev derefter sluppet løs19 — sik­ kert en klog fremgangsmåde, der kunne holde på folk, der ellers havde benyttet først givne lejlighed til at stikke af. Som fæstningsarbejdere havde løsgængerne tilsynela­ dende succes, men kunne man gøre dem til faglærte håndværkere? Det må man have ment, thi næste skridt i kampen mod løsgængeriet var oprettelsen af tugthuset i København, hvor løsgængerne skulle indsættes for at lære håndværk, så „den trygleri og betleri, som her udi riget og synderlig her udi vor købstad København mere end på andre steder er i svang, ved billige midler kunne blive afska ffet“.20 At dette sociale formål, kampen mod løsgængeriet, var den afgørende forudsætning for tugthusets oprettelse, kan der ikke herske tvivl om. De mange lande og køb­ stæder, der i begyndelsen af det 17. århundrede fik tugt­ huse, stod på et vidt forskelligt politisk og økonom isk