HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

264 Olaf Olsen kunne fange årsag at trygle og betle“.12 I byerne kom de indvandrede bønder til at udgøre et ufaglært proletariat, der levede fra hånden til munden, og som stadig bragte nye rekrutter til landstrygernes hær.13 Byerne havde næsten udelukkende brug for faglærte arbejdere, ikke for daglejere, og for mange af de unge mænd og kvinder, der forventningsfulde var draget til købstæderne, endte eventyret, hvor det var begyndt — på landevejen. Gustav Bang har på grundlag af nogle kirkebøgers op­ lysninger om begravelser af fremmede løsgængere an­ slået, at løsgængerne o. 1650 udgjorde ca. en tiendedel af Sjællands befolkning.14 Dette tal er dog sikkert alt for højt. Rent bortset fra, at Gustav Bangs materiale — ialt 859 begravelser fordelt på 6 sogne — næppe kan betragtes som fyldestgørende sta tistisk materiale, er det ikke korrekt af Gustav Bang at sidestille de seks sogne uden at tage i betragtning, at de to sogne med den høje­ ste løsgængerprocent er hovedvejssogne og derfor natur­ ligvis særlig hærget af de vandrende folk. Og hvad værre er: flere af de omhandlede år er pestår, og de fremmede, der disse år dør i landsognene, er derfor næppe alle lø s­ gængere, men blot fattigfolk fra byerne, der er flygtet for pesten. Det kan dog ikke betvivles, at løsgængeriet var en stor plage. Det ses måske tydeligst af de love og påbud, hvor­ med statsmagten gang på gang søgte at komme uvæsenet til livs. I 1558 var det blevet tilladt „hver mand“, d. v. s. adel og købstadsfolk, at pågribe løsgængere „og holde dem til arbejde og træ lle“.15 Denne bestemmelse har dog næppe båret større frugt. Thi det arbejde, som lande­ vejens selvrådige og arbejdssky folk kunne eller ville udføre som slaver, stod kun i ringe forhold til det be­ svær, det var at indfange og holde styr på dem, og den omkostning man havde til deres føde og klæder. Kun statsmagten selv var i stand til at organisere et sådant