HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Endnu nogle småtræk fra København i 1870’erne 251 Trinitatis — ofte benævnt „Rundekirke“, formodentlig fordi den opfattedes som appendiks til Rundetårn — og endelig Garnisons og Holmens. På Christianshavn var Frelsers kirke den eneste sognekirke, idet den nuvæ­ rende Christianskirke, som dengang hed Frederikskir- ken ,3 var kirke for sognets tyske menighed, som var så fåtallig, at kirken fra 1886 stod lukket. I forstæderne fandtes kun St. Johannes kirke på Nørrebro. — En bedring skete, da St. Pauls kirke opførtes midt i halv­ fjerdserne, og dertil henlagdes en stor del af Trinitatis sogn. Omtrent samtidig kom St. Stefans kirke på det yderste Nørrebro, derpå St. Jakobs på Østerbro og St. Matthæus på Vesterbro. Hidtil havde en del af Vesterbro været henlagt under Frederiksberg sogn. Det siger sig selv, at datidens sognepræster, selv om de havde kapel­ laner og kateketer til hjælp, ikke kunne overkomme at stå i nærmere personligt forhold til sogneboerne. Man erindre herved, at den indre by endnu i halvfjerdserne rummede en meget stor del af hovedstadens befolkning, medens den nu er stærkt affolket til fordel for forret­ n ingslokaler og kontorer. Beboernes store flertal kom oftest kun i berøring med kirken ved barnedåb og kon­ firmation, bryllup og begravelser. Forholdene opfordrede ejheller til flittig kirkegang. Stolestaderne i hovedkirkerne var ofte udlejede af hen ­ syn til kirkernes økonomi og holdtes aflåsede; for alm in­ delige kirkegængere åbnedes de ved højmessen først un­ der den sidste salme før prædiken, og der opstod da ofte en usmagelig kamp om siddepladserne mellem de „upri- vilegerede“, som indtil da havde måttet stå op i gan­ gene. Det var derfor ofte således, at når man blot kunne nå i kirke til prædiken, var det tidsnok. Enkelte præster havde ry som særlig gode prædikanter, således Paulli ved Frue, Schepelern ved Trinitatis, Frimodt ved St. Jo­ hannes og Evaldsen på Frederiksberg. Ivrige kirkegæn­ gere gik undertiden lange veje for at høre dem og mulig­ vis andre, hvis navne jeg nu ikke mindes. Ved omtalen af gadelivet bør bybudene ikke savnes. Som institution var disse indførte i begyndelsen af tres- 3) Navneforandringen skete, da „Marmorkirken“ efter sin fu ld ­ førelse genoptog det oprindelige officielle navn Frederikskirken.