HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

250 V. W oll ne af „Folkets N isse“, et blad på otte kvartsider med træ­ snit, nærmest vel en ringere efterfølger af salig „Corsa- ren“. Fra 1873 udkom det betydelig fornemmere „Punch“, et ligeledes ottesidet ugeblad, men med lithograferede farvetryk på de fire sider; ledet i stærk højreretning, særlig i sin første tid, holdt det sig gennem mere end en snes år. Her fandt man anonyme bidrag af mange kendte penne, af hvilke her blot skal nævnes tre. Den ene var den tidligt afdøde Knud Valløe, hvis specialitet var digte, der i den grad parodierede Grundtvigs eftersnakkeres produkter, at Valløes biograf, redaktør Bille, karakteri­ serer hans vers som ikke blot grundtvigianske, men ægte grundtvigske. — Så var der Ferdinand Bauditz, forfatter til Fru Sørensens Kaffepassiar hos Fru Schrøder — hvem hendes ustandselige tungefærdighed slet ikke lader kom­ me til orde — en enetale, der giver en ordrig kronik over døgnets begivenheder, således som en let karikeret m id­ delstandsdame opfattede dem. Og endelig kommunelærer Vald. Holm, hvis „Krønicke om Bunde-Krigen“, efter­ fulgt af mangfoldige „Ennu et lidet Anhang til Krønicken om Bunde-Krigen“, i en stærkt arkaiseret sprogform stiklede til venstrepartiet. — Bladets bagside var altid forbeholdt øjeblikkets politiske eller litterære begiven­ heder, og da de dér afbildede personer — om end i kari­ keret form — altid havde virkelig portrætlighed, havde man let ved at kende de pågældende, når man så dem på gaden eller andre steder. Socialdemokratiet startede en konkurrent til „Punch“ under navnet „Ravnen“, ligeledes et farvetrykt ugeblad, der holdt sig gennem en længere årrække. Om halvfjerdsernes kirkeliv har jeg ikke stort at sige. Mine forældre var ikke kirkesøgende, ejheller antikirke- lige, men levede efter alm indelig god borgermoral. Kun et par enkelte gange m indes jeg før min konfirmation at have ledsaget dem til en søndagsgudstjeneste. — Men overhovedet var hovedstadens kirkeliv kun svagt, før den københavnske kirkesag rejstes i firserne. Og hvorledes sku lle det være anderledes? I den indre by fandtes kun fem egentlige sognekirker: Frue kirke, H elliggeistes ,2 2) A lm indelig udtalt H elliggæ stes; de færreste vidste, at geist hetød ånd, men en „hellig gæst“ kunne man jo nok forstå.