HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

252 V. W oll erne af en afgået postembedsmand, etatsråd Thayssen. — Iførte un iform skasketter og hvide lærredsjakker ined bogstav og nummer i et m essingsk ilt på brystet havde de stade på visse mere befærdede steder, såsom på Kongens Nytorv, Amagertorv, Gammeltorv og ved postgården på Købmagergade, oftest i en lille klynge på 3— 4 mand. I hin tid, før telefonens og kioskbudenes dage, kunne man leje et bybud til en mindre flytn ing, besørgelse af et brev eller en pakke, ja, endog til at ledsage en ældre dame h jem fra teatret. Det var ældre pålidelige mænd, om end deres røde næser næppe altid skyldtes deres, om vin te­ ren noget kølige stadepladser. En funktionær, som man af gode grunde ikke så ret meget til, var natvægteren. Det rigtige gamle vægter­ korps, som endnu m indes for vægterversenes skyld, og som optrådte som ordenshåndhævere, væbnede med mor­ genstjerne, og passede gadelygternes tænding og sluk ­ ning, var bortfaldet ved politiets omordning i 1863. Men i stedet derfor havde enkelte gader eller mindre bydele fået privatvægtere, som vel om dagen havde anden ger­ ning. Det er mig ubekendt, hvem der antog eller lønnede dem; mulig var mange husejere interesserede i at have en pålidelig nattevagt i kvarteret. Selv m indes jeg nær­ mest vægteren som en hjæ lpende genius for den borger, der i en sen nattetime stod udenfor sin egen aflåsede gadedør og havde glemt nøglen dertil. Man bankede da med en nøgle eller lignende på et nedløbsrør i nærheden, og lidt efter dukkede vægteren frem af nattemørket med et vældigt knippe af nøgler, hvoriblandt den attråede, og når man da havde legitimeret sig, hvis man ikke var kendt, åbnede han for den uheldige og modtog en lille kendelse for sin ulejlighed. Sædvanlig optrådte han også med held som nytårsgratulant. Efter 1863 var gadelygternes tænding og slukn ing overdraget særlige kommunale lygtetændere. De med­ førte en lang stang, der på enden bar en lille olie­ lampe. Stangen blev stukket gennem en rude i hunden af lygten, åbnede samtidig for gassen og tændte denne ved lampens blus. Man kendte ikke andre arter af gadebelysning end gassen, og de „søvn ige“ svagtbræn- dende lygter stod med lang indbyrdes afstand. Ved m id­ natstid slukkedes endda hver anden lygte. — E lektrisk