HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Endnu nogle småtræk fra København i 1870’erne 249 „Dagens Nyheder“ og Billes „Dagbladet“, det første al­ vorligt, det sidste lettere i tonen .1 — Den Ferslewske presse havde sit hovedorgan „Dagstelegrafen“, stiftet 1864, redigeret fra 1875 af en jøde af et omfangsrigt kor­ pus, hvorfor han populært gik under navnet „Flomme- Meyer“. En billig aflægger af „Dagstelegrafen“ hed „Af­ tenposten“ ; den udkom hen på eftermiddagen og kostede kun 2 øre pr. nr.; den var vist det eneste blad, der solg­ tes ved gadesalg, mest beregnet på småfolk. Som dagblad for disse, også i konservativ ånd, udkom Erik Bøghs „Folkets Avis“ ; den havde betydelig udbredelse, bl. a. på grund af redaktørens træffende, ofte bidende satiriske ugekroniker „Dit og Dat“. Venstres eneste hovedstadsorgan var „Morgenbladet“, der dog næppe havde noget stort abonnentantal i Køben­ havn, og socialdemokratiet udgav et lille blad, hvis titel vistnok var „Socialisten“. — Intet af datidens blade kendte de nu så almindelige presseillustrationer af sted­ fundne begivenheder, endsige humoristiske tegninger eller digte. — De var alle firsidede, dog sendte „Berlin- geren“ 1 eller 2 annoncetillæg med morgenavisen (den udkom allerede dengang også om aftenen ). Vor tids søndagstillæg, ovenikøbet med farvelagte b il­ leder, var ganske ukendte. Den illustrerede presse var nogle enkelte ugeblade, først og fremmest den fornemme „Illustreret T idende“, der ofte i træsnit gengav tidens begivenheder, vistnok efter håndtegninger; hvorvidt foto­ grafien alt da var taget i pressens tjeneste, ved jeg ikke, men nutidens tekniske gengivelse af fotografier var i hvert fald ukendt. — Et andet illustreret ugeblad, „Nu­ tiden“, begyndte at udkomme i halvfjerdserne, men havde ingen lang levetid. Derimod har „Illustreret Familie- Journal“, der også begyndte ved denne tid med otte sider i stort format, holdt sig til vore dage, om end i ændret form. Et blandt de brede lag meget yndet ugeblad var den firesidede „Søndagsposten“, hvori navnlig den svenske forfatterinde Marie Sophie Schwartz’ romaner udgjorde hovedbidragene. Vittighedspressen repræsenteredes allerede fra treser- !) Fra 1872 lededes „Dagbladet“ i øvrigt af Topsøe, der i en ung alder døde af difteritis, som i 1881 hærgede strandvejsbyerne.