HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

T rinitatis Kirkes Orgler og Organister 81 kiær, hvori han siger, at der intet er til Hinder for Ord­ ningen fra hans Side, og at han anbefaler Foltmar, der har vist og sikkert fremdeles vil vise Flittighed i Tje­ nesten og „Skikkelighed i sin Opførsel“, til Konsistori- ums Bevaagenhed. Der skete dog ikke noget i Sagen før et Par Aar senere, da Sparkiær selv ansøger om at faa Forholdet ordnet, nu under Henvisning til sine „med Al­ deren tiltagende store Svagheder“. Som Svar herpaa resolveredes, at „Konsistorium ikke giver Expektance, men Voltmar kan melde sig ved Vakance“. I Begyndelsen af 1750 synes Sparkiær definitivt at have trukket sig tilbage, og Foltmar søgte paa ny, denne­ gang om at maatte blive hans Efterfølger. Dette ordne­ des, da det var konstateret, at Sparkiær var villig til at afstaa Embedet, i Løbet af Foraaret 1750; det bør her noteres, at han levede endnu mange Aar i bedste Vel- gaaende og først døde 31. December 1761, et Aars Tid efter sin Hustru, Agnes Cathrine Lindemann. I Marts 1751 holdtes i Trinitatis Kirke en Prøve, ved hvilken Foltmar dokumenterede sin Kunnen for tre af Stadens velansete Kirkemusikere: Hoforganist C. F. Brei- tendich fra Nikolai Kirke, Organist Lorentz Soncksen fra Set. Petri Kirke og Organist D. C. Decker fra Hel- liggeistes Kirke. Fra denne Forretning findes bevaret de tre Herrers Censur. Breitendich og Decker afgav en fæl­ les Udtalelse, der lød saaledes: „Efter Begæring af den kongl. Violon og Organist, ædle Sr. Sparkiær, have vi underskrevne den 9. hujus indfundet os udi Trinitatis Kirke for at høre Monsr. Johan Voltmar traktere Orgel­ værket sammesteds, hvor da bemeldte Monsr. Voltmar har præsteret, hvad af ham blev forlangt, og derved vist sig at være en god og habil Musicus, hvilket saaledes efter Begæring herved bevidnes“. Soncksens Responsum har nærmest Karakter af en Anbefaling: „At Monsr.