HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

80 N iels Friis førelse trak længere ud end beregnet. Først engang i 1733 synes Værket at have staaet færdigt. Det var et meget karakteristisk Arbejde for sin Mester og for den Skole, af hvilken han var udsprunget. Afleveringsforret­ ningens Dokumenter er ikke bevaret, men det er næppe forkert at antage, at Trinitatis-Orglet, der blev til, endnu før Carstens fik rigtig travlt — for travlt, som han vist af og til havde — var et af hans allermest vellykkede overhovedet — et dejligt Barok-Instrument, som i vel­ konserveret og spilleklar Stand vilde have været en mu­ sikalsk Attraktion af Rang i vor Tids København. Til Peder Sparkiærs Funk tionstid ved Trinitatis Kirke hører et ejendommeligt Minde, der, saa sp inkelt det end kan synes at være, dog er gaaet over i Historien. Da Christian den Sjette var død, komponerede Hof kapelme­ steren Scheibe Sørgekanten over ham, maaske med Sparkiær som Tekstforfatter. Prøverne blev holdt i Tri­ n itatis Kirke, utvivlsom t som Følge af den Forbindelse, der dannedes ved, at Sparkiær var knyttet baade til denne og til Hoffet: disse Prøver overværedes af Holberg, der jo ikke havde langt til Kirken fra sin Professor- gaard. Digteren havde sin Plads i Koret, og sam stem ­ mende Vidnesbyrd beretter, hvorledes han, hver Gang man kom til et bestemt Sted i Kantaten, blev bevæget, rejste sig fra sin Plads og gik om bag Alteret for at tørre sine Øjne.37 I 1747 synes Sparkiær at være træt, idet han da viste sig villig til at afstaa i hvert Fald Trinitatis Kirkes Or­ ganistembede. I Foraaret 1747 forelaa for Konsistorium en Ansøgning fra en af Sparkiærs Elever, den unge lo­ vende Musiker Johan Fo ltmar, om at maatte blive adj un­ geret sin Læremester i Trinitatis-Embedet, d. v. s. blive hans faste Medhjælper samt „Expektant“ paa B estillin ­ gen. Ansøgningen var ledsaget af en Erklæring fra Spar-

Made with