HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

612 Vald. Møller så på Hans Bendtsen fra Emdrup og sagde: Kommer, lader os gå, kanske vi kommer til vidnesbyrd en anden dag!Ridefogden formanede Anders Sandersen til at sige sin sandhed: Om der hin dag på marken blev ønsket noget ondt eller bandet over gunstig øvrighed. Vidnet svor ved sin saligheds ed, at han ikke hørte, at gunstig øvrighed blev bandet. Bertel Lauridsen påstod, at han ikke havde ment andet med den banden end Markus Sølfester for den ulidelige tyngen, som er pålagt dem, siden han blev ladegårdsfoged, både om høsten og om våren, dertil kom, at Markus ladefoged slog ham på hans mund — uden al skyld og brøde. Laurids Andersen havde heller ikke ment øvrigheden med det, at han sagde amen — han mente Markus. Tingbogen oplyser ikke videre om sagens udfald; den er nok bleven ordnet stilfærdigt af lensherren. Men hele affæren giver et godt tidsbillede af de fortrykte forhold, bønderne levede under, og af den fortvivlelse, der kunne give så drastiske udslag. Det fejler næppe, at der på ladegården har været en dek sladder — menneskene var vel ikke dengang bedre end nu. 1641 var der gået en del snak om en bestemt affære, så ridefogden stævnede Markus, mejeripigerne, tærskerne, foledrengene m. fl. til tings. Her fortalte Karen Ghristensdatter fra gårdens malkestue: For 14 dage siden stod hun og mejersken, Bodel Hansdatter, i kælderen på ladegården. Da sagde Bodel: Karen, haver du hørt, hvor nær at lille Anna var død for os i nat? Karen svarede: Jeg hørte ikke synderligt dertil, fordi jeg sov. Bodel fortsatte: Jeg ved ikke, hvor det går til; Susanne giver hende de mange stærke drikke ind, bliver hun død derover, vil jeg ingen skyld have deri. Det er svært stærke drikke, hun giver hende ind, jeg har skændt på hende derfor, at hun ikke skulle give hende dem. Det må være en underlig kolde (koldfeber), hun har, når hun giver hende så stærk en drik. Markus må vel give Susanne et klædemon, for at hun skulle skille hende