HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

6 1 0 Vald. Møller Bertel og Laurids: Vidste vi, hvem det havde gjort, da skulle vi slå ham ihjel som en hund og bøde derfor, og skam få den, der afstår. Markus: Det hjælper eder intet at stå imod, det skal gøres; slotsherren har redet her igår og udvist mig både jorden og grøften, derfor hjælper det intet at stå imod øvrigheden, vil I ikke, så skal I gøre det. Da kastede Bertel alt det fra sig, han havde i sine hænder, tog sin hat af, faldt på sine knæ, lagde sine hænder tilhobe, bad og sagde: Gud give den øvrighed, som volder os dette, må ride i helvede — men Gud haver en dag i himmelen — sammenlagde sine hænder og rakte dem i vejret, mens han sagde disse ord. Laurids Andersen stod med sin hat i hånden og sagde: Amen, det Gud give! Markus tilkaldte nogle folk og sagde til dem: Drager til minde, hvad disse mænd siger og bander øvrigheden. Nogle af de andre sognefogder ytrede: Ikke så, ikke så, I dannemænd; vil øvrigheden så have det, da er vi forpligtet at gøre det. Markus vedblev: Drages til minde, hvad ord har været talt, de skal visselig få straf derfor. Hertil bemærkede Bertel og Laurids: Der haver ingen voldt os det uden du, derfor djævelen fare i dig. Markus: Det haver I løjet mig på som skælme og ingen ærlig mand, indtil I mig det lovlig overbeviser. Bertel fortalte, at da han kom til ladegården med ploven på marken, var han først inde hos Markus, og der faldt nogle ord imellem dem, så at Markus havde givet ham en ørefigen — det skete inde på ladegården, og da de siden fulgtes ud i marken, bandede fogden. Laurids Andersen hævdede, at han aldrig havde bandet sin øvrighed — de mente Markus. En af ladegårdens tjenere var kommet ud til de otte bønderfogder, der stod og talte om den grøft, der skulle kastes. Da sagde Bertel: Gud give, den få skam, som har voldt os det, at vi skal kaste grøften hen over marken. Markus: Gud give, jeg få skam, om jeg har gjort det. Så faldt Bertel på sine knæ, tog sin hat af og bad til Gud, at djævelen skulle fare i den øvrighed, i hvad øvrighed det var. Tvende gange faldt Bertel på sine knæ og bandede, at dersom de vidste, hvem der havde gjort det, ville de slå ham ihjel som en hund og bøde for det.